fbpx

En hverdag på skinner i småbørnsfamilien – forslag til gode rutiner i hverdagen

Små børn elsker rutiner og gentagelser. Og ved at skabe nogle gode rutiner i hverdagen, kan du gøre hverdagen meget lettere for jer alle sammen. Du får her forslag til, hvordan du kan få morgenen, aftensmaden, tandbørstningen og putningen til at glide lettere

Faste rammer, tydelighed og gode rutiner i hverdagen – det kunne være taget ud af en bog fra 50’erne, men ikke desto mindre er det guld værd for alle børn. Med de 3 overskrifter kan man ofte langt hen ad vejen undgå mange konflikter.

Livet og hverdagen med børn kan godt sammenlignes med et tog – nok mere et regionaltog end et lyntog. Det er vigtigt for børnene at få alle stationerne med i et roligt tempo. Til tider kan det være lidt bumlende. I voksne er ansvarlige for, at I alle når frem.

Mindre børn elsker genkendelighed og gentagelser og dermed rutiner i hverdagen. Det giver dem tryghed at vide, hvad der skal ske og kan hjælpe dem til at kunne være deltagende. Det er også vigtigt for børn, at vi forældre er tydelige. Både i det vi siger, og i det vi foretager os.

Morgenrutinen
Skab nogle ritualer som I holder af, og som passer ind i lige netop jeres familie. Det gælder helt fra morgenstunden. Vælg en fast rækkefølge for morgenens rutiner. Stå op, gå på toilettet, tag tøj på, rede håret, spis morgenmad, børst tænder osv.

Vær også bevidst om at lade de forskellige handlinger foregå samme sted hver morgen. På den måde kender barnet nærmest rutinerne i søvne. Den faste rytme med faste handlinger gør, at vi husker bedre. Kroppen er nemlig den første som husker, og den sidste som glemmer. Og det er jo smart, hvis hjernen stadig er søvnig.

Hvis dit barn er så gammelt, at du synes, at det skal inddrages i eksempelvis påklædningen, så gør det overskueligt for dit barn og hav 2-3 muligheder lagt frem, som det må vælge imellem. Det er dig som voksen, der sætter rammen; du bestemmer, hvad dit barn må bestemme.

Aftensmaden
Måltiderne er for mange den oplagte ramme at samles i, og vi vil helst hygge os. Dog kan vi nogle gange fanges i en ikke spor hyggelig stund omkring måltidet. Børn er yderst opmærksomme og følsomme på stemninger. De mærker så at sige mellemrummet. En rolig stemning betyder derfor alt. Men det kan være en udfordring at få pulsen ned og få sat den rette ramme efter en susende dag på arbejdet og madlavningsfinalen. Her kan vi igen trække rutiner og ritualer op ad lommen som en hjælp.

Et forslag til aftensmadsrutine kunne være:

  1. Lad gerne børnene hjælpe til med madlavning og borddækning, så det også er en del af rutinerne med at blive klar til at spise sammen.
  2. Sørg for at alt er klart, inden I sætter jer til bords – så du også selv kan blive siddende, når først I har sat jer. Tænd evt. lidt dæmpet musik eller sørg for at der er ro.
  3. Alle sidder ved bordet. Tænd et stearinlys, mens I siger eller synger en madsang/rim – på den måde viser I en tydelig begyndelse af måltidet. Med tiden vil roen automatisk sænke sig, så snart I begynder på sangen/rimet, som skaber overgangen til måltidet.
  4. Når måltidet ønskes afsluttet, puster I lyset ud, som en tydelig indikering af, at måltidet er afsluttet.

Hvis I gerne vil øve bordskik, og jeres barn er langt hurtigere færdig med at spise, end I er, så tænk over også at have samtaler på børneniveau, hvor de kan deltage. Hav evt. noget bordvenligt legetøj til at ligge klar ved siden af jer eller under jeres stol, som I kan give barnet, når det er færdigt. F.eks. bøger, små figurer, tegnesager. Hermed bevarer I roen lidt længere og skaber en rolig overgang.

Tandbørstningen
Er der nogen, som har oplevet udfordringer med børnenes tandbørstning? Nogen som har følt det som et overgreb? Måske børstet børnenes tænder på sofaen, mens de så fjernsyn? Eller på værelset? Pludselig udvides konflikten – den handler ikke kun om, hvorvidt barnet skal have børstet tænder, men også om, hvor det skal foregå, hvem der skal gøre det, hvordan det skal gøres, hvilken tandbørste, tandpasta…

Her kan man virkelig tale om at lægge sten på skinnerne. For overskuelighedens skyld, kan det være en god idé permanent at afgøre, hvor tandbørstningen skal finde sted. Det er også den voksne, som bestemmer hvem der børster barnets tænder. Barnet kan blive inddraget i selve tandbørstningen – måske hvilken tandbørste ud af 2 mulige skal det være. Kan barnet hjælpe med at klemme lidt tandpasta ud? Holde et lille spejl så man kan se de flotte bisser.

Forældrene bestemmer altså de overordnede rammer, så både I og barnet kun behøver at forholde jer til det egentlige fokus – tandbørstningen. Skulle der så opstå en konflikt, vil den formentlig handle om selve tandbørstningen.

Et godt putteritual
Først skal vi finde roen. Når roen er kommet, vil den kalde på hvilen, så der bliver gjort klar til, at vores rigtig gode og meget vigtige ven, søvnen, kan komme og hjælpe os med at samle kræfter til at have en god dag i morgen.

I et godt putteritual er det vigtigste element nærværet. Dit barn skal kunne mærke, at du er fuldstændig til stede. Det handler ikke om, at det skal være langt, næsten tværtimod; kort og nærværende. Omkring 5-10 minutter max. Der skal skabes ro i rummet, så der banes vej for søvnen. Som voksen skal du være roens fundament. Telefonen er for længst lagt væk.

Det er også en mulighed at illustrere putteritualet med et tegnet skema. På den måde kan barnet finde roen i at se, hvad der skal foregå og kan selv fortælle det, inden I starter. Hæng skemaet op et for barnet synligt sted på dets værelse.

Kan vi så aldrig … ?
Når de helt klare rutiner kører i hverdagen uden problemer, kan man godt engang i mellem vige fra den – spise morgenmad i sengen, gå i nattøj hele dagen, osv. Når den faste ramme og gode rutine er grundlaget for hverdagen, vil der altid noget at vende tilbage til, når man engang i mellem gør en undtagelse.

Vil du have sparring til, hvordan I kan få gode rutiner i jeres familie, så kontakt os og få en uforpligtende snak med den lokale koordinator.

Du kan også læse mere om vores tilbud til forældre her.

Menu