fbpx

Månedens Forældreven – november 2021

Månedens Forældreven – november 2021

Hvem er de frivillige hos Folkekirkens Familiestøtte, og hvorfor har de valgt at være frivillig her? Det kan du blive klogere på her, hvor vi præsenterer Månedens Forældreven. Som frivillig forældreven arbejder man ud fra en konkret målsætning, som vi har sat sammen med familien, og vi sparrer løbende med både familie og den frivillige.
Denne måneds forældreven er Anne Mette Nielsen.

Hvilken baggrund har du?
Jeg er uddannet speciallærer for voksne handicappede

Hvorfor er du frivillig i Folkekirkens Familiestøtte?
Fordi jeg gerne vil være med til at støtte og hjælpe familier med udfordringer i hverdagen. Jeg håber, at jeg som frivillig kan støtte forældre via samtaler og sparring til at håndtere hverdagen. Jeg føler, at jeg i dag har erfaringer og ressourcer, som jeg kan give videre til andre forældre, som er pressede af forskellige årsager i hverdagen. Jeg håber, jeg kan være med til at gøre en forskel og familierne.

“Min bedste oplevelse oplevelse som frivillig er nok, at jeg har følelsen af at være med til at gøre en forskel i form af min støtte hos en konkret familie. At få af vide, at det betyder noget og det giver tryghed, mod og motivation hos forældrene, gør mig virkelig glad.
Det giver rigtig god mening”

Hvad får du ud af at være frivillig hos Folkekirkens Familiestøtte?
Det er en glæde for mig at kunne give støtte til andre forældre. Jeg har selv haft glæde af frivillige tidligere i mit liv og ved hvor værdifuldt det er, der er nogen man kan betro sig til omkring sine udfordringer. For mig er det en glæde at mærke at kunne give noget ”tilbage”, nu hvor jeg har mere tid og overskud i mit eget liv.

Endvidere glæder det mig at være aktiv i en organisation, Folkekirkens Familiestøtte, hvor jeg selv kan stå inde for værdigrundlaget. Jeg sætter også pris på at kunne bidrage med mine kompetencer og være en del af det fællesskab, der er sammen med andre frivillige. Jeg synes, det er interessant og lærerigt at deltage i møder og kurser for frivillige.

Hvad er din bedste oplevelse som frivillig?
Min bedste oplevelse som frivillig er nok, at jeg har følelsen af at være med til at gøre en forskel i form af min støtte hos en konkret familie. At få at vide at det betyder noget og det giver tryghed, mod og motivation hos forældrene, gør mig virkelig glad. Det giver rigtig god mening.

 

Menu