Hvem er de frivillige hos Folkekirkens Familiestøtte, og hvorfor har de valgt at være frivillig her? Det kan du blive klogere på her, hvor vi præsenterer månedens Forældreven. Som frivillig forældreven arbejder man ud fra en konkret målsætning, som vi har sat sammen med familien, og vi sparrer løbende med både familie og den frivillige. Denne uges frivillig er Ann Boie.

Hvilken baggrund har du?
Jeg er selv forælder, og derudover er jeg uddannet pædagog, og er supervisor og familie- og psykoterapeut med udgangspunkt i familie relationer.

Hvorfor er du frivillig hos Folkekirkens Familiestøtte?
Jeg har en grundlæggende interesse i at få alle ressourcer frem hos en person, for når vi kan se, hvilke ressourcer der er, kan vi overføre dem til der, hvor der er udfordringer, sådan man kan øge selvhjælpen.

Jeg har det menneskesyn, at den enkelte gør det bedste, personen kan, og det arbejder jeg ud fra. Derfor er der ikke et mål om at være på et vist niveau eller at der kun er én måde, som kan være meningsfuldt. Det vigtigste er, at jeg prøver at forstå det andet menneske og sætter mig ind i, hvordan det andet menneske ser verden. Det kræver, at jeg er ydmyg og har en empatisk tilgang, og derfor er jeg altid til stede i familien som et helt menneske, som mig, og ikke som den uddannelse jeg har.

“Det er en stor tillidserklæring fra familien, at de åbner deres hjem. Derfor er det af største
vigtighed, at jeg er tilstede med respekt og er ydmyg over for deres livsverden”

Hvorfor giver det mening for dig at være forældreven?
Familieomsorgspersonerne, altså forældrene, er de primære omsorgsgivere, og det er meget energigivende at bygge op og får forældrene og familielivet til at blomstre, så hele familien får det bedre.

Hvad laver du som forældreven?
Jeg har været forældreven siden januar i år, og det drejer sig især om konkrete redskaber, som kan bruges i hverdagen. For mig handler det meget om, hvordan verden ser ud for den person, som jeg er forældreven for. Det er en stor tillidserklæring fra familien, at de åbner deres hjem og gør sig transparente. Derfor er det af største vigtighed, at jeg er til stede med respekt og er ydmyg over for deres livsverden.

Den kontakt og relation, som jeg skal opbygge, skaber muligheden for, hvilke konkrete redskaber jeg kan ramme godt med. Derfor handler det ikke om, at jeg kommer med en stor kuffert med mange forskellige redskaber, men at jeg tilpasser kufferten til familien, så den kun rummer de redskaber, som familien kan bruge. Og derfor er det vigtigt, at jeg er nysgerrig på forældrene og deres livsverden.

Grundlæggende har det menneskesyn, at den enkelte gør det bedste, man kan. Det arbejder jeg ud fra. Der er ikke et mål om at være på et vist niveau eller fra en særlig vinkel, at det kun er meningsfuldt på en måde. Jeg tror på, at man gør det bedste man kan.