Månedens Forældreven – august 2022

Hvem er de frivillige hos Folkekirkens Familiestøtte, og hvorfor har de valgt at være frivillig her? Det kan du blive klogere på her, hvor vi præsenterer Måneden Forældreven. Som frivillig forældreven arbejder man ud fra en konkret målsætning, som vi har sat sammen med familien, og vi sparrer løbende med både familie og den frivillige.

August måneds Forældreven er Maj-Britt på 66 år, som er senior.

Hvad er din opgave som frivillig?
Forældreven.

Hvorfor er du frivillig i Folkekirkens Familiestøtte?
I Folkekirkens Familiestøtte arbejdes der for, at børn og familier trives bedre. Grundlaget og tilgangen til, hvordan familierne og de frivillige skal samarbejde tiltrak mig. Jeg er optaget af børns trivsel i familien. Børnefamilier i dag kan føle sig udfordret på mange måder, og alle kan i perioder have brug for støtte til at klare udfordringerne. Med min erfaring og baggrund fra arbejdsmarkedet mener jeg, at jeg kan bruge min erfaring og faglig viden til at være med til gøre en forskel for børnefamilierne.

Hvad får du ud af at være frivillig hos Folkekirkens Familiestøtte?
Jeg møder en mange åbne og tillidsfulde forældre, der er motiveret for forandring, og ønsker at bedre deres samspil og kommunikation i familien. Jeg får brugt mig selv i relationerne med familierne, og jeg nyder at kunne byde ind og bidrage til, at deres hverdag bliver anderledes og “bedre”/lettere.

Jeg oplever, at jeg som forældreven kan være med til at gøre en forskel, besøgene i familien og samtaler sparring med forældrene oplever jeg som værdifulde og meget livgivende. Det giver mig lyst til at gøre et frivilligt arbejde.

Hvad er din bedste oplevelse som frivillig?
Det er svært at svare på, hvad der er den bedste oplevelse. Det er bl.a. når jeg kan se, at sparringen med forældrene giver mening, og det hjælper dem til at gøre tingene anderledes. Jeg bliver glad, når forældrene, og jeg oplever, at der er sket en positiv udvikling i familien, nogle gange er det ganske få ændringer, der skal til for at forældrene oplever, at de lykkes.

Det gør mig også glad, når forældrene går fra at se børnene som værende problemet i familien, til at de påtager sig forældreansvaret og ændrer deres syn på udfordringerne i hverdagen.