fbpx

Løsningshjul

Løsningshjulet

 
Konflikter er en naturlig del af hverdagen, og derfor kan det være godt at lære dine børn at håndtere dem på en god måde. Børn kan sagtens klare mange konflikter selv, hvis de har fået gode redskaber til det, og hvis de voksne husker at vente lidt, før de blander sig. Hvis du gerne vil øve dine børn i at løse konflikter selv, er løsningshjulet måske noget for dig. 
 
Print løsningshjulet ud og hæng det op et synligt sted i hjemmet. Tal med dine børn om, hvordan de kan forsøge sig med forskellige måder at løse konflikter på, mens I kigger på hjulet sammen. Man bestemmer selv hvilken del af løsningshjulet, man tager i brug, når man vil løse en konflikt. Man kan også sagtens forsøge sig med flere løsningsmuligheder i samme konflikt. Hvis den ene løsning ikke duer, kan man gå videre til den næste. Når børnene har lært løsningshjulet at kende, kan du minde dem om at bruge det i en konfliktsituation. Hjælp dem eventuelt på vej de første gange, hvis det er svært. 
 
Det kan naturligvis være nødvendigt med en voksens hjælp, og det skal altid være en mulighed for børnene, hvis de ikke kan løse konflikten selv. Derfor er “Find en voksen” også en del af løsningshjulet. 
 
Inspiration til løsningshjulet er en skole i Rebild Kommune. Du kan printe dine egne hjul her
 
Menu