Hvem er de frivillige hos Folkekirkens Familiestøtte, og hvorfor har de valgt at være frivillig her? Det kan du blive klogere på her, hvor vi præsenterer Måneden Forældreven. Som frivillig forældreven arbejder man ud fra en konkret målsætning, som vi har sat sammen med familien, og vi sparrer løbende med både familie og den frivillige.
Denne måneds Forældreven er Mette-Louise Kaas Kristensen, 30 år og Socialrådgiverstuderende
Hvad er din opgave som frivillig?
Jeg er lige nu i en familie hvor vi har et temaforløb om søvn. Her hjælper jeg familien med de ting omkring barnet (børnenes?) søvn som er udforende for dem eller som de ønsker at ændre på. Jeg støtter familien i de forandringer de ønsker, støtter dem i forandringernes op- og nedture samt hjælper dem med at se nye vinkler og måder at opnå forandringer på. Alt dette med fokus på forældrenes værdier og ønsker om barnet søvn og putterutiner.
Hvorfor er du frivillig i Folkekirkens Familiestøtte?
Jeg har svært ved at svare på det spørgsmål, fordi jeg er frivillig, fordi jeg oplever alle de ting jeg har nævnt i næste spørgsmål, det er det som gør at jeg hver gang med glæde køre ud til familien.
Alt det i næste spørgsmål gør at jeg sagtes og med glæde finder 4 timer om måneden til at hjælp familien.
Jeg føler at selv lidt hjælp, støtte og opbakning gør en stor forskel for familien.
Hvad får du ud af at være frivillig hos Folkekirkens Familiestøtte?
Jeg oplever at kunne gøre en stor forskel for en anden familie. Jeg føler at selv lidt hjælp, støtte og opbakning gør en stor forskel for familien. Jeg glædes ved når familien lykkes med de forandringer de ønsker samt at se deres udvikling igennem forløbet.
Hvad er din bedste oplevelse som frivillig?
Jeg oplevede en af de første gange jeg var hos familien, at jeg sagde at det de havde gjort, var virkelig godt gået, hvortil jeg fik svaret ”det jeg virkelig glad for at du siger”, selvom det måske lyder som en lille ting, så kunne jeg mærke hvordan det var helt oprigtigt ment og at det gjorde en forskel for familien at jeg havde sagt de tre ord. Der gik det op for mig at der ikke skulle så meget til før jeg kunne gøre en forskel.