Vær pilot for dit barn. Foredrag med Ulla Dyrløv
En pilot råber aldrig, styrer med overblik – også ved turbulens og uvejr – og tager det fulde ansvar. Og den rolle er ifølge psykolog Ulla Dyrløv god at have i baghovedet som forælder. Artiklen her bygger på Ulla Dyrløvs foredrag d. 7. marts 2019 i Aarhus, hvor vi havde inviteret hende til at fortælle om forældres rolle som piloter i vores børns liv
Hverdagen i de fleste familier er travl. Forældrene er pressede, og der mangler tid. Det kan få os til at vælge de nemme og mindst konfliktfyldte løsninger, så vi kan have det rart sammen i den korte tid, vi har sammen i hverdagen. Men selvom det virker som det rigtige i situationen, så har børn brug for, at deres forældre hjælper dem ved at styre og navigere.
Inddrag dine børn og tag konflikterne
Det er nemmere og hurtigere at lave mad uden indblanding fra et barn på 4 år, men børn har brug for at blive inddraget i daglige gøremål, fordi de på den måde er med til at gøre en forskel i familien. Når vi har en forventning til dem om, at de kan, så viser vi desuden barnet tillid. og det styrker selvværdet.
Vi hylder kvalitetstid, som er tid, hvor vi hygger os med hinanden. Men når vi glemmer at stille krav, have forventninger, viger uden om konflikter og lader børnene bestemme, fordi vi ikke vil ødelægge den gode stemning i den korte tid, vi har sammen, så tager vi ikke ansvaret som forældre på os. Børn har brug for at deres forældre er tydelige og bestemmer retningen, ellers bliver de usikre.
Vær tydelig
De ovennævnte eksempler skal ikke forstås som en tilbagevending til kæft, trit og regning, hvor børn skulle ses, men ikke høres. Men som forælder bør du være meget tydelig omkring, hvad der er til diskussion, og hvad der ikke er. F.eks. er det ikke til diskussion, om barnet skal have hue og vanter på, når det er koldt, men måske er det til diskussion, om det skal være den blå eller røde hue.
Tag konflikten på en god måde
Som forælder bør du altid være klar til at tage de konflikter, der kommer – og de kommer igen og igen mange gange hver dag. F.eks. om morgenen, når du afleverer, når du henter, når Ipaden skal slukkes, når I skal spise osv.
Når I nærmer jer en konflikt, tager du pilotkasketten på og:
- taler til styrken i dit barn, ved at have forventninger til, at barnet godt kan det, du forventer af ham eller hende.
- taler med respektfuld bydeform i et bestemt, men ikke surt tonefald. “Nu skal du i seng” eller “Nu skal du slukke Ipaden. Ingen spørgsmål eller lange forklaringer.
- gentager dig selv uden at gå ind i en diskussion, hvis der ikke er noget at diskutere.
Vil du have sparring eller støtte til, hvordan du får dine børn til at høre efter eller en anden udfordring, så kontakt din lokale koordinator eller find ud af om det er noget for dig.
Kategorier
- Barselscafé
- Det siger andre
- Evaluering
- Evalueringslink
- Faglig viden
- Familieliv
- Film
- Folkekirken
- Forældreven
- Foredrag
- Friluftsliv
- Frivillig
- Graviditet
- Inspiration
- Koordinator
- Koordinator i Herning
- Landingpages forløb
- Opdragelse
- Parforhold
- Presse
- Samarbejde
- Skærmvaner
- Skilsmisse
- Smag på kærligheden
- Tilmelding
- Uncategorized
Anden spændende læsning
PREP – Plej dit parfohold
Månedens Forældreven – oktober 2021
Tag dine børn med i køkkenet
Månedens Forældreven – april 2022
“Tænk sig, at en familie har lukket mig ind og åbnet sig og vist mig den tillid. Som Forældreven gør man en stor og vigtig forskel for en eller flere børnefamilier”