Hos familien Vigh skal der både være plads til skærmtid og familietid

Gitte og Jens har fået redskaber til og viden om, hvordan man tackler familiens skærmvaner, så der er balance imellem nærvær i familien og at være barn – og voksen – i det 21. århundrede

Hjemme hos Gitte og Jens Vigh har de altid været bevidste om, hvordan familien bruger telefoner og tablets. Der er skærmpause, når de kan mærke, at nu fylder det for meget hos børnene. Der er enkelte regler. Og der er, hvad familien kalder almindelig pli og god opdragelse som f.eks. ingen telefoner ved bordet. Det er simpelthen nødvendigt, når man er fire børn, to voksne, og en familie, der gerne vil være nærværende over for hinanden.

Men sommetider er det alligevel svært at finde den rigtige balance. Derfor har Gitte og Jens valgt at deltage i forløbet ”Sunde skærmvaner i familien” hos Folkekirkens Familiestøtte.

Vi ville gerne have nogle fif til, hvad der er normalt og ikke normalt, og hvordan man tackler det

“Vi ville gerne have nogle fif til, hvad der er normalt og ikke normalt, og hvordan man tackler det,” siger Jens. Og der er nok at tackle med en 8-årig, der gerne vil spille, og en 5-årig, der kopierer alt, hvad de store piger gør.

“Og så to piger på 10 og 11 år, som nærmest ikke kan gå på toilettet uden at kigge ned i deres iPad imens,” griner Jens.

Nye tanker og gode snakke
Parret har været afsted til de første to af fire aftener på forløbet, og det har allerede sat gang i mange tanker. De har bl.a. arbejdet med, hvad de gerne vil opnå ved at se på værdier, ønsker og handlinger. For dem er det f.eks. værdien høflighed, der kommer til udtryk i et ønske om, at man ikke går med sin mobil fremme, når man siger goddag til nogen, og en handling, der er, at de voksne skal vise vejen.

Det har givet nogle gode snakke, fordi Gitte og Jens på nogle områder har haft forskellige ønsker og prioriteret forskellige ting højt. Så de har talt om og arbejdet med alt fra mere hygge og nærvær, mindre skærmtid, flere brætspil og familiegåture, ærlighed omkring de voksnes skærmforbrug, hjælpsomhed og pligtopfyldelse. På forløbet er der også dukket tanker op, de ikke havde forestillet sig.

“Vi er begge blevet bevidste om, at vi er nødt til at respektere, at vores børn er børn i det 21. århundrede. Og at det er en anden måde at være børn på, end da Gitte spillede rundbold med vennerne på vejen, og jeg byggede huler på landet,” siger Jens, der med egne ord har det lidt stramt med youtubere, men nu har bestemt, at de store piger skal have lov til at vise ham, hvad det er, de går så meget op i.

Fif, opgaver og spil med børnene
Forløbet har også givet meget lavpraktiske fif i form af guides til, hvordan man får styr på børnenes – og sine egne – privatindstillinger på sociale medier, så man er bedst beskyttet.

Gitte og Jens har også set på deres eget skærmforbrug og deres funktion som rollemodel.

“Den første gang fik vi til opgave at holde øje med vores eget skærmforbrug. Det er nemt at revse børnene, men det nytter jo ikke noget, hvis vi også selv sidder med telefonen,” siger Gitte.

Det er nemt at revse børnene, men det nytter jo ikke noget, hvis vi også selv sidder med telefonen

Og så har de fået redskaber med hjem, så de kan få nogle gode snakke med børnene. De har fået et brætspil, som de glæder sig til at prøve, og et andet lille spil, hvor en rose, en sten og en legoklods åbner op for en snak om bl.a. gode og dårlige oplevelser på nettet. Og de store piger var helt med på legen.

“Med simple redskaber som en sten og en legoklods kan man faktisk låse sit teenagebarn op og få en masse at viden,” fortæller Jens.

Parret har også brugt det på familiens to yngste børn. Her handlede det bare om, hvad der havde været godt og skidt i weekenden. Det gav også mange gode snakke og overvejelser hos både børn og voksne.

“Det har været godt at få nogle fif til, hvordan man kommer ind på, hvad børnene egentlig laver på nettet. En ting er, at de har en iPad i hånden, men det handler jo også om, hvad de kigger på,” siger Gitte, der forleden blev helt stolt, da hun opdagede, at hendes datter også brugte iPaden til at få fif til, hvordan man laver gangestykker, fordi det drillede.

“Det har været en øjenåbner at se det fra børnenes side af,” siger Jens

Det er ikke kun hjemme hos os, vi døjer med det her
Gitte hørte om Folkekirkens Familiestøtte på et forældremøde i børnehaven, og syntes, at flere af tilbuddene lød spændende og relevante, og Jens var straks med på ideen. De blev enige om at starte med forløbet om skærmvaner, men tænker, at de senere også tager imod nogle af de andre tilbud.

“Det er fedt, at det er igennem en tredjepart som folkekirken i stedet for noget kommunalt. Der er ikke nogen, der kommer og dunker én i hovedet bagefter. Her har vi selv taget initiativ til at gøre noget ved det,” siger Jens, der også er glad for at høre erfaringerne fra de andre deltagere på holdet.

Der er ikke nogen, der kommer og dunker én i hovedet bagefter. Her har vi selv taget initiativ til at gøre noget ved det

“Vi er jo i samme båd alle sammen. Det er ikke kun vores lille hus, der døjer med det her,” siger han.

Der er 10 deltagere på forløbet, og de bruger bl.a. hinanden ved at gå rundt og stille spørgsmål som f.eks. ”Hvor mange skærme har I derhjemme? Lægger du billeder af dine børn på sociale medier? Hvor meget skærmtid har du? Og hvordan løser I konflikter om sociale medier?”

Man kan ikke undgå at rykke sig
Gitte og Jens er begge glade for, at de har valgt at investere tid i at få endnu bedre styr på familiens skærmvaner.

“Vi kan ikke komme udenom, at skærmforbrug fylder mere og mere. Også hos os voksne. Og på nogle punkter har det taget overhånd,” siger Gitte.

“Jeg synes egentlig, de er gode til at slukke,” siger Jens, men Gitte tilføjer:

“Ja, men hvis vi ikke siger det til dem, så sidder de der hele dagen. Hvis ikke vi som forældre siger, at nu skal de lave noget andet, så laver de ikke andet. Og det ville jeg ønske var anderledes.”

“Vi kender det jo også fra os selv. Jeg kan da også blive ved med at scrolle Facebook, hvis der ikke er noget godt i fjernsynet, eller hvis vi ikke lige har noget vigtigt at snakke om. For Facebook er jo uendeligt. Og så griber man automatisk efter telefonen, når der er to minutters pause,” siger Jens, der i perioder har haft slettet Facebook fra sin telefon for at undgå automatreaktionen.

“Det er skræmmende. Så føles det som om, jeg mangler noget, og den følelse af afhængighed er ikke rar,” siger han.

Både Gitte og Jens er glade for, at forløbet løber over fire gange med ca. en måneds mellemrum, for det giver både tid til at fordybe sig og få nogle af de nye ideer og vaner ind i hverdagen.

Hvis et kursus kun er en enkelt aften, så synes jeg ikke, man når at fordybe sig

“Hvis et kursus kun er en enkelt aften, så synes jeg ikke, man når at fordybe sig. Her får vi både opgaver, vi laver dernede, og nogle vi laver herhjemme, så man kan ikke undgå at rykke sig,” fortæller Gitte, der allerede kan mærke, at der er sket noget hjemme i familien.

Læs mere om forløbet “Sunde skærmvaner i familien” og find oversigten over alle forløb.