Hvem er de frivillige hos Folkekirkens Familiestøtte, og hvorfor har de valgt at være frivillig her? Det kan du blive klogere på her, hvor vi præsenterer Måneden Forældreven. Som frivillig forældreven arbejder man ud fra en konkret målsætning, som vi har sat sammen med familien, og vi sparrer løbende med både familie og den frivillige.
Denne måneds Forældreven er Louise Lauridsen
Hvilken baggrund har du?
Jeg er uddannet pædagog og cand.pæd. og har arbejdet en årrække i SFO som skolepædagog samt som konsulent ved Børn og Unge i Aarhus Kommune.
Hvorfor er du frivillig hos Folkekirkens Familiestøtte?
Det er jeg primært på grund af det kristne grundlag og menneskesyn. Derudover blev jeg tiltrukket af, at det at være forældreven ikke er decideret behandlingsarbejde men frivilligt arbejde, hvor jeg kan fordybe mig i arbejdet, og hvor jeg har frihed til at fokusere ligeligt på processer og resultater.
Hvorfor giver det mening for dig at være forældreven?
Det er måske lidt klichéagtigt, men jeg er med til at gøre en forskel for andre mennesker.
Jeg har lært meget om at være ydmyg over for familiens livssituation, og hvordan de ser verden. Jeg har stor respekt for, at man lader et nyt menneske komme ind i privatsfæren og at de viser de sider af dem selv, som kan være svære at vise. Det kræver et meget stort mod. Samtidig synes jeg, at Folkekirkens Familiestøtte kan være med til at vise, at når man beder om hjælp, er der nogle, som byder sig til.
Det er måske lidt klichéagtigt, men jeg er med til at gøre en forskel for andre mennesker.
Hvad laver du som forældreven?
Det vigtigste er, at vi taler om familiens liv, og hvad der optager dem lige nu og her. At jeg får dem til at fortælle, hvad de drømmer om, og hvordan vi kan hjælpe hinanden med at gøre drømmene realistiske og sætte små mål til en start.
Hos familierne kan der være en tendens til en del stress, og derfor har jeg og familien gjort meget ud af at tale om deres netværk, og hvordan det kan inddrages ift. at skabe sammenhæng og overblik.
Som forældreven er det vigtigt at følge familien et stykke af vejen. På et tidspunkt oplever man, at familien er kommet så langt, at man kan trække sig lidt tilbage, og her er det vigtigt, at familien føler sig rustet og klar til, at man som forældreven kan afrunde forløbet.
Jeg føler, at jeg kan være med til at give familien det dér ekstra, at være en ventil for familien, hvor alle de svære emner kan få luft, men også hvor familien kan vise, at de vil og kan udvikle sig og at de ser egne styrker.
Jeg er altid hos familien som et menneske og ikke som repræsentant for min profession, men i de konkrete situationer kan jeg trække på min faglighed og bringe den og mine erfaringer i spil.