Barselscafé i Storvorde

Opdragelse, regler og rutiner 

Torsdag formiddag i Storvorde. Jeg træder ind i sognegården og bliver mødt af et roligt og varmt miljø – og stilhed. Fra babyerne. De små får lov at orme/kravle rundt, mens mor snakker. Det er hyggeligt og de pludrer, når de finder en ting på gulvet, som er spændende. De smiler, når jeg sidder og laver mig helt skæv i hovedet. Koordinator i Folkekirkens Familiestøtte Anne Marie og frivillig Trine sidder på gulvet og er centrum for dagens barselscafé. Formålet med barselscaféen er at skabe et forum, hvor man som forældre til småbørn, kan tale med hinanden om det at være forælder med de glæder og udfordringer, vi alle kender til, når vi bliver mor eller far. I barselscaféen kommer man til at lære andre forældre at kende fra lokalområdet.

Det er sidste gang 6 mødre og deres babyer mødes til Barselscafé. Jeg dumper ind, da de er i gang med forløbets sidste tema, som er børneopdragelse. Der bliver i gruppen talt om opdragelsesstile. Her er mødrene forskellige. Nogle giver udtryk for at se sig selv som milde, andre strenge og nogle midt imellem. Der er stor enighed om, at der ikke er nogen opdragelsesstil, der er den rigtige. Én af mødrene fortæller, at hendes far er af lidt ældre dato og hun er opdraget til at være høflig – sidde pænt ved bordet, sige tak for mad og opføre sig pænt. Noget af det giver hun videre til sit barn. Og sådan er det vel for os alle – vi tager udgangspunkt i vores egen barndom og opdragelse og tager det bedste med videre. Eller gør stik modsat af, hvordan vi selv blev opdraget. Og så rutiner! RUTINER!! Det er med til at give barnet tryghed, hvis vi ofte gør det samme. F.eks. hver fredag, hvor der er dyner i sofaen og slik i skålen. Så ved barnet, hvad der skal ske og ved, når vi har spist aftensmad, så er det i nattøjet og slæbe dynen og sovebamsen med ind i stuen. På med Disney Sjov og de 10 stykker slik – så er der ro på nervesystemet. 

”Jeg har fået nye bekendtskaber ud af at komme i barselscaféen og er tryg ved at komme her. Claire har fået meget socialt ud af det, da hun først starter i vuggestue til august. Jeg har også fået nogle værktøjer fra ”De 5 kærlighedssprog”, som har været godt for os at få sat ord på. Jeg hørte om barselscaféen igennem min Forældreven.” 
Melissa, mor til Claire på 10 måneder 

Et andet emne, der også blev talt om: bedsteforældre-regler. Hvordan forholder vi os til dem? Skal man bestemme, hvad der sker hjemme hos bedsteforældrene, når vi ikke er der? Når de giver børnene slik til middag og is 3 gange om dagen? Der var bred enighed om, at de regler bare er anderledes end vores egne og at børnene sagtens kan navigere i det. Så skal vi voksne bare navigere med. Selvom kontrollen på skulderen gerne vil bestemme, at de skal følge de regler, som man selv har lavet for barnet. Her er der enighed blandt mødrene, at bedsteforældrene et stykke af vejen har vetoret. 

Tudefjæs eller menneske?

Trine fortæller, at det er vigtigt at vise vores følelser overfor vores børn. Mor kan godt blive sur og bestemt, men bliver også god igen. Og hvordan er det med at græde foran sine børn? Taber man ansigt eller viser man, at det er ok græde? For man kan jo både tabe hovedet og blive fortvivlet, når vores børn ikke gør, som vi gerne vil have dem til at gøre. Det gælder alle aldre. Fra babyen, der bare græder og græder, til den 3-årige, som SELV vil bestemme og helt op til teenageren, der er flabet og gerne vil gøre, som det passer dem. Heldigvis elsker vi vores børn ubetinget og bærer ikke nag til dem. Det kunne man måske godt tage videre i ens andre relationer, men det er en helt anden snak. Men man kan også blive rørt over den søde kattekilling på YouTube eller blive ked af det ved dødsfald eller anden sorg – og det er ok.  

Gode råd man ikke har bedt om

I samtalen om opdragelse delte mødrene i gruppen også deres erfaringer med det at få gode råd og meste af alt det at få gode råd, som man ikke selv har bedt om. Alle er enige om, at råd man ikke har bedt om, er sagt i god mening, men vil I ikke godt stoppe? Både dig som kollega, veninde, søster, bror og bedsteforældrene. Man kan nemlig hurtigt begynde at tvivle på sig selv – gør jeg det nu godt nok? Man må jo gå ud fra, at man kender sit eget barn bedst. Det minder mig om min kollega, som for nyligt havde en syg søn, som kastede op og havde feber. Hendes mor ringede og sagde flere gange ”husk nu at give ham væske”. Og det er sagt i den allerbedste mening, men er så uheldigt. For selvfølgelig gav hun drengen væske, når han kaster op. Hun lagde ham jo ikke bare i sengen og lod ham udtørre. 

”Der er et dejligt og fantastisk miljø i barselscaféen – det giver god energi og godt humør. Jeg har fået et nyt socialt netværk. Og så er det fedt at vidensdele med de andre mødre – så får man noget, man personligt kan bruge. Jeg har følt mig tryg ved at komme i barselscaféen. Jeg hørte om det til mor/barn gymnastik.” 
Marianne, mor til Toke på 7 måneder 

Min sofa er ikke en hoppeborg – NED!

Snakken kom også ind på opdragelse af ANDRES børn. Er det ok, de hopper i ens sofa, når de er på besøg? At de hopper i deres egen, er deres sag, men det er faktisk ok, at sige fra og bede barnet stoppe. For man forventer jo nok, at barnets forældre beder dem stoppe, når de er ude. Det er ikke en selvfølge, at fordi man må derhjemme, så gælder de samme regler også hos andre. De fleste af mødrene i gruppen kunne genkende situationer, hvor de har følt, at det var nødvendigt at irettesætte andres børn. Nogle synes, at det er helt ok og naturligt, mens andre synes, at det kan være noget grænseoverskridende og at det kan være svært at sige noget også blandt venner, som har en anden målestok for opdragelse af deres børn. En ting, der var bred enighed om var: når man er på besøg hos andre og ens børn har rodet, så tager man ikke hjem før man har ryddet op efter sig selv. Eller i det mindste har tilbudt at hjælpe – så er det op til værten at sige ja tak eller det ordner jeg i aften, når mine børn er lagt i seng. Og der må jeg altså give mødrene i Barselscaféen en stående applaus, for der var ikke en af de 6 babyer, der lavede “ballade”. De var alle charmerende og lækre.

Farvel og tak

Vi nærmer os afslutningen på barselscaféen og der bliver sat på bordet til et ordentligt farvel. Der er alt fra boller, frugt og chokolade til en lækker lille træstamme, som jeg hurtigt satte tænderne i.
Jeg kan høre på dem alle, at det er trist, det stopper nu. At det ikke lige kan køre lidt længere. Der er bred enighed om, at det har været helt fantastisk at være med til og at forløbet gerne måtte have varet noget længere. Her har der været et tema hver gang, som man har kunne snakke om. Temaer, som er vigtigt, når man er blevet forældre. Emner man måske ikke for talt så højt om og slet ikke derhjemme, hvor det godt kan være lidt presset til tider. En af mødrene tog initiativ til at lave en Facebookgruppe, så de kan holde kontakten ved lige – en form for online barselscafé. 

De har været en dejlig oplevelse at være med til barselscafé og jeg er sikker på, der kommer endnu flere næste gang, der bliver afholdt barselscafé i Storvorde eller en anden by.  

Kontakt en koordinator i dit område og hør om Barselscafé og vores andre tilbud.