fbpx

Hånd i Hånd forløb har givet familie mere overskud og selvtillid

Sofie og hendes familie satte sammen med en forældreven fra Folkekirkens Familiestøtte fokus på at skabe mere overskud til eftermiddagene i familien. Men inden de søgte hjælp hos Folkekirkens Familiestøtte, måtte Sofie igennem en proces for at nå frem til, at det er okay, som ressourcestærk familie, at bede om hjælp  

Nogle gange vælter læsset i en ellers velfungerende børnefamilie. Kaotiske eftermiddage med overstimulerede børn og trætte forældre kan være svære at se sig ud af og få vendt til mere ro og overskud. Og det var den situation Sofie og hendes familie var i tilbage i august 2021, da de valgte at kontakte Folkekirkens Familiestøtte.  

”Det var i en erkendelse af, at jeg havde gået i et år og følt, at jeg skulle give mere, end jeg havde. Jeg skulle præstere mere, end det jeg kunne,” fortæller Sofie, som sammen med sin kæreste har to børn på fire et halvt og tre år. 

Forældre, der var drænede for energi 
Den udløsende faktor for at bede om hjælp var, at parrets ældste søn havde reageret meget kraftigt på at starte i børnehave, og det havde skabt stress og underskud i familien. Begge Sofies børn er født for tidligt, og især den ældste søn er, som følge af den tidlige fødsel, mere sårbar overfor indtryk, end de fleste andre børn.  

”På det tidspunkt hvor vi rakte ud, havde vi haft en ekstremt hård periode i forbindelse med børnehaveopstart med Viggo. Viggo havde reageret meget kraftigt på det, og vi havde enormt mange konflikter, især når vi fik ham hjem fra børnehaven, hvor han afreagerede. I børnehaven viste han ikke rigtig følelser. Men når han kom hjem, så eksploderede han fuldstændig. Og det havde vi så kørt med i knap et år,” fortæller Sofie. 

Så det var to forældre, som var drænede for energi og med en følelse af, at de ikke kunne gøre det godt nok, når det hele eksploderede om eftermiddagen.  

Hjælp til at håndtere konflikter og skabe struktur  
Tidligere havde familien fået professionel sparring til den særlige udfordring det er at have børn, der er født for tidligt, og det havde været godt for dem.  

Men nu handlede udfordringerne mere om en hverdag, der ikke kørte optimalt, og familien ville gerne have hjælp til at håndtere konflikterne og få skabt en struktur for eftermiddagene, så det måske blev lettere for både deres søn og resten af familien at være i.  

”Vi har ikke så meget netværk at trække på, og i den periode hvor det var sværest, havde vi ikke så meget lyst til at have dem på besøg, for der var også mange, som syntes, at de bare lige vidste, hvad vi gjorde forkert som forældre. Og så er det ikke nogen hjælp længere.” 

”Man må tage den hjælp, man kan få og ikke tænke så meget på, hvad folk tænker, eller hvilken kasse man ryger i. For det er sådan set fuldstændig underordnet, når det handler om få os til at have det bedre, eller få vores børn til at have det bedre,” siger hun. 

Det er ikke så let at bede om hjælp 
Alligevel var det ikke så nemt for parret at bede om hjælp udefra. 

”Jeg synes jo, at jeg kan klare alt, men det er gået op for mig, at det jo ikke er en konkurrence, og jeg har jo kunnet mærke meget tydeligt, at jeg var ude over – et godt stykke ude over – mine grænser for, hvad jeg kunne klare. Og så er det lige så legitimt for mig at bede om hjælp, som det er for alle andre. Man kan være godt kørende på nogle punkter i livet, men så have nogle sårbarheder, som – hvis de kommer meget i spil i en periode – kræver noget at få brudt med.” 

En anden udløsende faktor var et vennepar, som fortalte, at de tog imod alt den hjælp, de kunne få for at få deres familieliv til at køre. Og det fandt Sofie inspirerende og stillede sig selv spørgsmålet: ”Hvorfor er det egentlig, at vi forsøger at holde på formerne på den måde?” 

”Man må tage den hjælp, man kan få og ikke tænke så meget på, hvad folk tænker, eller hvilken kasse man ryger i. For det er sådan set fuldstændig underordnet, når det handler om få os til at have det bedre, eller få vores børn til at have det bedre,” siger hun. 

Kontakten til Folkekirkens Familiestøtte 
Sofie og hendes kæreste tog fat i Folkekirkens Familiestøttes lokale koordinator, som efterfølgende besøgte familien for at lære dem lidt at kende og finde ud af, hvilken hjælp, der ville være den bedste.  

De blev enige om et Hånd i Hånd forløb, hvor en frivillig forældreven besøger familien cirka hver anden uge og sparrer med familien og deltager praktisk i gøremål, mens hun er der. Målet er at skabe mere overskud i familien. Hos Sofies familie aftalte de, at fokus skulle være på at skabe en god struktur om eftermiddagen, når familien kom hjem.  

”Vi er ikke de store strukturmennesker, vi har jo struktur, men det er ikke der, vi er stærkest, og når vi så kommer under pres og i konflikter, så skrider det jo endnu mere. Så kan man kun overskue at se nogle timer frem. Det er ikke der, man går ned og handler til hele ugen vel, der bliver det bare lidt mere overlevelse.” 

Herefter mødte parret Hanne, den frivillige forældreven, som de straks følte sig trygge ved og derfor takkede ja til, at de gerne ville have besøg af hver anden uge.  

Forløbet med forældrevennen 
En eftermiddag cirka hver anden uge kommer Hanne på besøg kort efter, at familien er kommet hjem. Hun hjælper med at facilitere nogle gode eftermiddage, hvor de leger og hygger med børnene, som hurtigt er blevet glade for hende.  

”Det, at hun har været her, har gjort, at en af os har kunnet trække sig og lige klare en tøjvask eller gå ud og lave mad. Det giver jo bare et helt andet overskud, at der lige er et par ekstra hænder.” fortæller Sofie.  

Derudover snakker de med Hanne om frustrationer og bekymringer, og besøgene giver overskud til at tænke lidt mere over de rutiner, familien tidligere havde om eftermiddagen. 

”Hvorfor er det egentlig, at vi trækker den med at finde noget, de kan spise, for så kommer det jo for tæt på aftensmad? Det var tanker, der ikke rigtig havde været plads til, fordi det bare kørte så stærkt i den periode. Så det, at hun var der, gjorde, at vi gjorde os nogle nye erkendelser,” forklarer Sofie.  

Sofie tænkte før forløbet også meget over, hvordan det mon ville blive, at få forældrevennen ud.  

”Det, der er ment som en hjælp, kan jo meget nemt blive en stressfaktor, hvis man f.eks. ikke kan komme ud over den der med, om hun nu går og tænker, at her trænger til at blive støvsuget. Men der må jeg bare tage hatten af for hendes evne til at gå ind i det, der er.  Og så er hun også rigtig god til at italesætte, når det er tid til, at hun trækker sig. Og det er man næsten nødt til for at få det til at lykkes. Og der er hun meget fintfølende på den gode måde.” 

Mere overskud og større selvtillid 
Sofie og hendes familie er rigtig glade for besøgene fra Hanne, og Sofie nævner to ting, som har været helt afgørende.  

”På den ene side skal man ikke undervurdere, hvad det betyder for en presset familie at have en hverdagsaften hver anden uge cirka, hvor der bare er en helt anden ro på, fordi der lige er nogle ekstra kræfter.” 

Den anden ting handler om den feedback og sparring forældrene får fra Hanne. 

”Allerede den første gang hun var her, på et tidspunkt hvor ungerne sad og så skærm, gav hun os noget feedback på det, hun havde set, og hun var enormt positiv og anerkendende. Jeg kan bare huske, at hun lagde ud med at sige, at der jo er en struktur, og at børnene godt ved, hvad der skal ske hvornår.” 

Og den anerkendelse har været afgørende for både Sofie og hendes kæreste.  

”Jeg tror næsten, det er den vigtigste funktion, hun har haft. Hun har pustet lidt selvtillid ind i os. For jeg tror også, at vi var begyndt at få skrevet en meget negativ historie om os selv. Vi kunne heller ikke det her med struktur, og det var for dårligt, og nu havde vi igen ikke… Den der usikkerhed, den havde virkelig taget overhånd, og hun fik ligesom brudt med den fortælling, for hun så også noget andet, og det er virkelig værdifuldt,” slutter Sofie. 

Menu