Vi skal gå ved siden af vores børn
Forældre skal finde frem til deres egne værdier og opdrage ud fra dem. Samtidig skal vi være der for vores…
Alenemor til en 10-årig og mange konflikter om putning tog pusten fra Lene. Derfor søgte hun hjælp hos Folkekirkens Familiestøtte. Med en god plan og løbende opbakning fra en forældreven fik Lene og hendes datter bedre aftner, mere overskud og en bedre relation
Lene, som er alene med sin datter, kontaktede Folkekirkens Familiestøtte, fordi hun gerne ville have hjælp til at tackle de konflikter, hun oplevede med sin 10-årige datter, når hun skulle i seng. Sammen med koordinatoren fik hun talt ind i problematikken, og det endte det med, at de aftalte at arbejde med at få Lenes datter til at sove i sin egen seng og falde i søvn selv. Indtil da havde datteren nemlig sovet hos Lene og haft brug for hende hele aftenen til at falde i søvn.
”Pointen var egentlig, at jeg gerne ville have en bedre nattesøvn og noget mig-tid om aftenen, så jeg ikke altid var så træt og gnaven. Aftenerne gik med at kæmpe med at få hende til at sove, så jeg fik ingen mig-tid, og hun fik for lidt søvn. Om natten fyldte hun i min seng, og ingen af os sov ordentligt.”
Ideen var, at ved at sætte fokus på putning og nattesøvn, ville konflikten omkring putning blive løst, og Lene kunne få mere overskud til at tackle andre konflikter. Målet var også, at hendes datter ville få mere overskud, hvis hun begyndte at sove tidligere og bedre.
En fast plan og medbestemmelse
Lene og den lokale koordinator aftalte et 12 ugers forløb med en forældreven med et mål om, at Lenes datter skulle begynde at sove i sin egen seng og lære at falde i søvn selv. De aftalte en metode, hvor omvæltningen skulle tages i faser.
”Da jeg først italesatte det over for min datter, var der råb og skrig, men vi fik gjort det overskueligt for hende ved at aftale, at hun skulle sove i sin egen seng to nætter om ugen og så måtte hun sove hos mig de andre nætter.”
Metoden med de to nætter havde Lene afprøvet med succes i en anden sammenhæng, hvor datteren skulle vende sig til selv at gå ind i sin klasse om morgenen. Det var lykkedes ved at benytte sig af samme metode, hvor hun først selv skulle gå ind to dage om ugen og så langsomt trappede op til resten af ugen. Derfor aftalte koordinatoren og Lene samme metode denne gang.
Derudover aftalte de, at datteren selv skulle forsøge at falde i søvn, og at Lene så skulle kigge ind til hende hvert 10. minut, indtil hun faldt i søvn.
Datteren fik også selv lov at få noget medbestemmelse i processen. Hun måtte selv vælge hvilke to nætter i ugen, hun ville sove i sin egen seng, og så fik hun lov at bestemme, at hun måtte høre musik, når hun faldt i søvn.
Fik mig til at tro på mig selv
Undervejs fik Lene støtte og opbakning fra sin frivillige forældreven, som besøgte Lene cirka hver anden uge til en snak om, hvordan det gik.
”Min forældreven fik mig til at tro på, at det jeg besluttede, var ok. Hun hjalp mig også til at finde en måde at gøre det på, så jeg ikke havde dårlig samvittighed over at smide min datter ud af soveværelset. F.eks. ved at lægge vægt på, at hun havde et hyggeligt værelse, og at vi ville komme til sove bedre begge to.”
De lagde også en plan for, hvordan Lene kunne håndtere det, når datteren stod op igen om aftenen, for Lene fandt hurtigt ud af, at det hele kørte op, hvis hun blev irriteret. Hun arbejdede derfor på at møde sin datter roligt og holde fast i sine grænser på en kærlig måde.
Det at have en forældreven på sidelinjen, der siger, at det er godt nok, det jeg gør, og at jeg skal blive ved og holde fast, er en stor støtte. Hun hjalp med gode råd, sparring og hep og hjalp med at finde løsninger til, at jeg kunne få de frirum, jeg havde brug for.
Større succes end forventet
Processen gik over al forventning. Allerede efter et par uger, valgte datteren selv at sove flere nætter i sin egen seng, og snart begyndte hun at sove der stort set hver nat.
Derudover har der været andre succeser, som Lene ikke havde turdet drømme om.
”Min datter har været til en overnatningsfødselsdag og blev og sov. Indtil da havde hun aldrig villet sove andre steder end hos mig og hos sine bedsteforældre. Så det var stort. Jeg lå og kiggede på min telefon det meste af natten, fordi jeg simpelthen ikke kunne tro det.”
Derudover har det også haft betydning for familiens morgener. Datteren er nemlig blevet meget nemmere at få op om morgenen og er blevet mere selvstændig.
”Jeg tror, at det er kommet af, at vi har kappet navlestrengen i at sove sammen i soveværelset. Nu er det en hyggestund for os begge to, når hun en gang imellem tilvælger at sove inde hos mig.”
Personligt kan Lene også mærke at der er sket noget med hende selv.
”Jeg er blevet mere selvstændig og mere tydelig i mine beslutninger. Jeg tror mere på mig selv og mine egne beslutninger, og at det, jeg siger, er det rigtige. Jeg har fået mere overskud til at være i konflikter, og nu forstår min datter, at det er mor, der bestemmer.”
Det er ikke en skam at bede om hjælp
Da Lene fik kontakt til Folkekirkens Familiestøtte vidste hun ikke at det var muligt at få hjælp til denne type udfordringer, men hun er glad for at hun tog imod hjælpen.
”Nogle gange er det nemmere at vende tingene med en udenforstående. Jeg har været glad for at have en til at bakke op, når det har været svært og give klap på skulderen, når det er gået godt.” fortæller Lene.
”Det er ikke en skam at bede om hjælp. Og jeg vil anbefale andre at tage et forløb med en forældreven, uanset hvad man kæmper med, fordi man får så meget godt ud af det. Det har gjort en stor forskel herhjemme. Vi har ikke længere så mange konflikter, og det giver os også en bedre relation. Det har været SÅ godt!
Har du også lyst til at vide mere om at få støtte af en forældreven, så læs her eller kontakt din lokale koordinator her
