Månedens Forældreven – oktober 2021

Hvem er de frivillige hos Folkekirkens Familiestøtte, og hvorfor har de valgt at være frivillig her? Det kan du blive klogere på her, hvor vi præsenterer Månedens Forældreven. Som frivillig forældreven arbejder man ud fra en konkret målsætning, som vi har sat sammen med familien, og vi sparrer løbende med både familie og den frivillige.
Denne måneds forældreven er Ella Mørch. 

Hvilken baggrund har du? 
Jeg er mor og farmor. Derudover er jeg uddannet sygeplejerske og har i mange år været frivillig, både til spejder, gymnastik og på sommerlejre.

Hvorfor er du frivillig hos Folkekirkens Familiestøtte?
Jeg flyttede til Århus sidste sommer så søgte noget at bruge min fritid på her, og en dag så jeg Jeres brochure i den lokale kirke. Jeg havde været på en børnelejr sidste sommer, og der gik det op for mig, at det er vigtigt ikke kun at støtte børnene, men også at tage vare på de voksne, for at hele familien har det godt.

Som sygeplejerske arbejder jeg med syge mennesker, og jeg havde derfor lyst til at være med til at gøre en forskel for raske mennesker. Og så har folk sagt til mig, at jeg er god til at være sammen med børn og familier.

“Det er vigtigt ikke kun at støtte børnene, men også tage vare på de voksne, for at hele familien har det godt”

Hvorfor giver det mening for dig at være forældreven?
Det giver mig en fornemmelse af, at det gør godt det sted, hvor jeg kommer. Familien bliver set, hørt og prøvet på at blive forstået. Jeg kommer ikke med en dagsorden, men vi springer ud i, hvad der fylder for familien her og nu og snakker om dét. Jeg kan se, at der sker en udvikling i familien, og at de falder mere og mere til ro, men det er vigtigt at huske, at de stadig er sårbare og har brug for støtte.

For mig er det en win-win-situation, for vi udveksler erfaringer, og på den måde giver det mening både for familien og for mig.

Hvad laver du som forældreven? 
Det vigtigste er dialogen mellem familien og mig som forældreven, hvor vi fokuserer på, hvordan hele familien kommer til at fungere på den måde, som de gerne vil have det. Jeg kan være med til at give en medleven i familiens liv, og da jeg er kommet der over en længere periode, bliver jeg inddraget mere og mere i de små ting, som udfordrer familien, og ikke kun de helt store. Det gør jeg, fordi jeg får en større fortrolighed med dem, og de vil dele tingene med mig.

I min nuværende familie slutter vi altid samtalen af med at svare på spørgsmålet ”Hvad har været den bedste oplevelse for dig i dag?” Det skal alle, også jeg, svare på og det er med til at give en ligeværdighed i samtalen og forholdet og gøre, at vi kommer tættere på hinanden.