”Vores forældreven får os til at reflektere over ting i dagligdagen.”

Når det er svært at holde fast i de gode intentioner i en børnefamilies travle hverdag, kan en forældreven være en god støtte. Hos Helle og René bruger de deres forældreven til at få indarbejdet nogle gode vaner omkring aftensmaden

Hjemme hos Helle Nielsen og René Madsen er der fuld knald på med tre børn og to travle job. Som i de fleste børnefamilier, er der ikke meget tid til at sætte sig ned og tænke over, hvordan man egentlig gerne vil have, at hverdagen skal være, og hvad man gerne vil give videre til sine børn. Ofte er der knap nok tid til at få talt om andet end, hvem der henter fra svømning, og hvad der skal på bordet til aftensmad.

“Jeg har tænkt en del over, hvordan man får tid til nærvær, når man har fået tre børn. Og hvordan man også ser de store pigers behov, når man har fået sådan en lille størrelse her,” siger Helle, mens hun løfter husets yngste på 1 år op.

Intentionerne er gode, men det er sværere at få det gjort i hverdagen. Så da Helle en dag så en pjece fra Folkekirkens Familiestøtte på det lokale bibliotek, blev hun nysgerrig, og tog den med hjem. I starten var Rene ikke helt med på ideen om en forældreven.

“Jeg tænkte, at vi måske kunne prøve flere ting selv inden,” siger Rene.

Han skulle lige overbevises, men sagde, at hvis Helle havde lyst, så kunne de godt. Det endte med, at Helle ringede til den lokale koordinator Lise for at høre mere, og de aftalte at mødes. På mødet talte de om, hvad Helle og Rene gerne ville have støtte til at ændre i hverdagen, og Lise spurgte ind til familiens præferencer for at finde et godt match mellem familien og en forældreven. Da Lise havde fundet en frivillig, som hun mente ville passe godt til familien, mødtes de alle igen for at hilse på hinanden, og finde ud af, om de nu også passede sammen.

Som en træningsmakker
Det er vigtigt at finde ud af, hvad man vil fokusere på sammen med forældrevennen, så det ikke bliver et uoverskueligt projekt.

“Det skal være realistisk, for man kan jo ikke arbejde med alt på en gang,” siger Helle.

Så kan man altid tage fat i andre ting senere, hvis man vil. Helle og Rene besluttede sammen med Folkekirkens Familiestøttes koordinator, at de ville starte med et delmål omkring det gode måltid. For Helle og Rene er det vigtigt, at familien spiser sammen og hygger sig omkring aftensmåltidet, men alt for ofte endte det med børn i alle retninger og kaos ved bordet.

Vores forældreven får os til at reflektere over ting i dagligdagen. Hvad sker der hvis I gør sådan? Har I prøvet det?

Familiens forældreven kommer jævnligt i familien for at støtte Helle og Rene i at få indarbejdet det gode måltid, som de gerne vil have.

“Selv om jeg havde lidt forbehold, fordi vi måske godt selv kunne prøve lidt mere først, så er det rart med en, der holder os op på det. Vi gør tingene selv, men vi bliver holdt fast,” siger Rene.

Man kan sammenligne en forældreven med en træningsmakker eller en rygestopgruppe. Det er bare nemmere at opnå det, man har sat sig for, hvis man forpligter sig og får støtte af et andet menneske, der holder én fast eller giver et kærligt skub, når det er svært, eller hverdagen melder sig for fuld styrke.

Det gode måltid
Sammen med deres forældreven har Helle og Rene lagt en strategi for det gode måltid hos dem. Og nu arbejder de med at få det indført i hverdagen. Det handler bl.a. om at sætte sig nogle realistiske mål, og finde nogle gode metoder til at nå dem. Hos familien betyder det, at der er indført et krav om, at alle til aftensmaden sidder sammen ved bordet i 15 minutter, og bagefter må børnene gå ned på deres værelse og lege, mens de voksne spiser færdig. Men de må ikke rende rundt og forstyrre imens.

Det betyder også, at familien arbejder med at skabe nogle hyggelige rammer omkring måltidet, fordi de gerne vil have en god stund med børnene ved bordet. Det kan f.eks. være at se, om lys på bordet eller lignende hygge-ting gør, at måltidet bliver bedre. Og så snakker Helle og Rene løbende med deres forældreven, når de løber ind i udfordringer undervejs.

“Vores forældreven får os til at reflektere over ting i dagligdagen. Hvad sker der, hvis I gør sådan? Har I prøvet det?” siger Helle.

Samtalerne har bl.a. ført til, at familien har prøvet, om det virker bedst med døren åben eller lukket ned til værelserne, når de sidder og spiser, og at børnene nu bliver adviseret 10 minutter før familien skal spise, for at se, om det gør det nemmere at løsrive sig fra legen og komme, når der bliver kaldt.

“Vi er der slet ikke endnu, men vi har fået meget ud af det. Vi har nok fået mest ud af at blive holdt op på tingene,” siger Rene.

Vi er der slet ikke endnu, men vi har fået meget ud af det. Vi har nok fået mest ud af at blive holdt op på tingene

Udfordringer, som alle børnefamilier kender
Da Helle så pjecen for Folkekirkens Familiestøtte på biblioteket, skænkede hun det ikke en tanke, at det havde noget med folkekirken at gøre. Til gengæld betød det noget, at der ikke stod psykolog ud over det hele.

“Du havde set rødt, hvis det var sådan noget psykolog-noget, der lugtede af noget ‘professionelt’,” griner Helle, og kigger på René.

De kunne se sig selv i forløbet, fordi det netop er for helt almindelige børnefamilier med helt almindelige udfordringer på hverdagsting. For dem er en forældreven en uvildig person, der kan se tingene lidt udefra, og som ikke har en forforståelse eller følelser i klemme, som forældre og bedsteforældre har. Og som kommer med nogle praktiske erfaringer fra sit eget levede liv, som kan give ideer og værktøjer til, hvordan man kan gribe tingene an.

Men først og fremmest hjælper forældrevennen dem med at holde fast i det, de gerne vil med deres familie.

“Vi har selv for travlt til altid at få snakket om, hvordan vi gerne vil have, det fungerer herhjemme f.eks. omkring måltidet. Men når vi mødes med forældrevennen, bliver vi tvunget til at tage os tid til det,” siger Rene.

Vil du vide mere om, hvordan man får sparring fra os, så læs her om det kunne være noget for dig eller kontakt den lokale koordinator.