Jeg kunne ikke efterleve mit eget billede af, hvordan jeg gerne ville være som mor

En hverdag uden overskud og med alt for meget skæld ud, var Cecilies udfordring. Gennem støtte og sparring fra en forældreven fra Folkekirkens Familiestøtte arbejdede hun sig ud af det dårlige mønster

”Hvorfor synes jeg ikke, at vi har det særlig godt? Hvorfor er det, at jeg er ked af det, når jeg skal op efter mine børn i børnehaven? Og hvorfor er det, at jeg slet ikke kan overskue, hvad vi skal have at spise? Eller ikke føler, at jeg kan komme til at lave mad? ” Det var nogle af de tanker, Cecilie havde om sin hverdag sidste forår.

Cecilie er 26 år, mor til en dreng på 4 ½ år og en pige på 3 år. Hun har boet alene med børnene, siden hendes datter var få måneder gammel.

”Den der evige følelse af, at det er sådan et ræs at komme igennem de 3-4 timer, man har med sine børn, fra man henter, til de skal sove. Det var det, som gjorde, at til sidst så var bægeret bare fyldt op, ” fortæller Cecilie om sin hverdag uden overskud. Det var derfor, hun i foråret 2018 takkede ja til at få sparring til at komme ud af den dårlige spiral, hvor hun følte, hverdagen var uoverskuelig.

”Da jeg rakte ud efter hjælp, var jeg der, hvor jeg ikke kunne tage op og hente mine børn med ro i maven og overskue at skulle være alene med dem.”

Redskaber til en mere positiv hverdag
”Jeg har måske skældt lidt for meget ud, der har været kaos. og jeg fik måske heller ikke puttet til tiden og den ene fik måske ikke børstet tænder, ” fortæller Cecilie om, hvordan en aften kunne se ud for et år siden.

Cecilie kontaktede sin sundhedsplejerske for at få hjælp. Sundhedsplejersken opfordrede hende til at kontakte Folkekirkens Familiestøtte.

”Jeg kunne ikke rigtig overskue noget. Jeg kunne faktisk ikke engang rigtig overskue at få hjælpen. Det kræver energi, man skal sætte tid af, og man skal også indvi en ny person i sine allerinderste cirkler”.

Cecilie ringede alligevel til Folkekirkens Familiestøttes koordinator Anne Nørby. Efter flere samtaler om Cecilies udfordringer aftalte de, at Cecilie skulle have tilknyttet en forældreven. Forældrevennen kunne sparre med hende og give hende redskaber til at få en mere positiv hverdag med børnene.

Målet for indsatsen
Koordinatoren og Cecilie aftalte, at målet for støtten fra forældrevennen skulle være, at Cecilie skulle skælde mindre ud, og at hun skulle have en bedre struktur på hverdagen. Og derudover skulle hun og børnene skulle lave flere aktiviteter sammen for at skabe et mere positivt samvær. På den måde var det helt klart fra starten, hvad sparringen og støtten skulle handle om.

Koordinator Anne Nørby vurderede, at Cecilie havde brug for en forældreven, der kunne hjælpe hende med at bevare roen i pressede situationer, og en som kunne hjælpe hende med at implementere nogle nye gode rutiner i hverdagen, så hun kunne komme væk fra hverdagen uden overskud.

Det gør meget at der kommer en udefra
Cecilie bor lige rundt om hjørnet fra sin tætteste familie, og de har hjulpet hende meget. Alligevel har hun nydt godt af, at der kom en ude fra, som hun ikke havde en personlig relation til.

”Jeg tror, at det gør meget, at der kom en, som ikke kendte min adfærd og mine mønstre. En som kunne komme med noget anerkendelse og sparring, ” siger hun.

”Jeg har nok altid haft redskaberne til at gøre de rigtige ting. Men når ens lunte er helt væk, og man er træt, så bliver du bare så nemt den sure mor. Jeg følte ikke, at jeg kunne efterleve mit eget billede af, hvordan jeg gerne ville være som mor”.

Anerkendelse og sparring til nye tiltag
Cecilies forældreven kom på besøg cirka hver 14. dag i næsten et år. Hun fulgte Cecilies rutiner og samvær med børnene fra sidelinjen og sparrede med Cecilie om, hvad hun gerne ville.

”Hun har egentlig mest anerkendt mig for de løsninger, jeg har brugt. Og så har hun rost mig utrolig meget for at være nærværende og for de ting, jeg kunne den dag. Det betød meget, at der kom en, som jeg kan lide og er tryg ved, og som kender til problematikkerne. ”

Forældrevennen anerkendte også Cecilie for, at det er krævende at være en nærværende mor, når man mangler overskud. Og de snakkede også om, at det er helt almindeligt, at man som forælder i perioder oplever en hverdag uden overskud af forskellige grunde.

”Det handlede om at prøve at få noget fællesskab og nogle positive oplevelser sammen, så det ikke bare hele tiden handlede om skæld ud og de ting, vi skulle.”

Derudover vendte forældrevennen også forskellige forslag til tiltag med Cecilie, som måske kunne lette noget i hverdagen. F.eks. foreslog hun, at Cecilie kunne bage pølsehorn til at have i fryseren. En af de ting, Cecilie syntes var meget uoverskueligt, var nemlig madpakkerne, der skulle smøres om aftenen, når børnene endelig sov.

De satte sig også ned sammen og lavede lister over ting, Cecilie godt kunne lide at lave med sine børn og over, hvad børnene kunne lide at lave med hende.

”Det handlede om at prøve at få noget fællesskab og nogle positive oplevelser sammen, så det ikke bare hele tiden handlede om skæld ud og de ting, vi skulle.”

Brug for en der lyttede og guidede
Koordinator Anne Nørby og Cecilie har for nylig aftalt at afslutte Cecilies forløb, fordi Cecilie oplever at have nået målene. Hun skælder ikke så meget ud og oplever ikke længere, at tiden alene med børnene er uoverskuelig at komme igennem.

”Jeg er kommet et skridt videre, fordi vi fik hjælp til at bryde det ekstremt dårlige mønster. Jeg tror, at det var det helt rigtige tidspunkt at få hjælp fra Folkekirkens Familiestøtte. Jeg havde brug for, at der kom en herhjemme i min og børnenes fritid og lyttede og guidede mig. Det har vi haft gavn af.”

”Da jeg rakte ud efter hjælp, var jeg der, hvor jeg ikke kunne tage op og hente mine børn med ro i maven og overskue at skulle være alene med dem. Og der er jeg ikke nu, og det har jeg ikke været i lang tid. Det kan godt være, at de dage dukker op en gang imellem, men det gør de jo for alle,” slutter Cecilie.

Har du også brug for sparring til at komme ud af en dårlig spiral med en hverdag uden overskud eller andre udfordringer, så læs mere om at få en forældreven her eller kontakt din lokale koordinator, som kan fortælle mere eller give dig et godt råd med på vejen.