Mød en frivillig – februar 2024

Mød en frivillig Forældreven

Navn, alder, titel: Dorthe Hansen, 52, Forældreven i Syddjurs. Har været Forældreven i tre forløb, og skal snart i gang med sit fjerde.

Hvad er din opgave som Forældreven?
Min opgave er jo egentlig at støtte velfungerende familier, som er kommet i ubalance. Dem, jeg har mødt, er mennesker, der har haft fuldstændig styr på tingene, men så er der sket et eller andet, der har gjort, at de er kommet i ubalance.

“Alle børn har ret til et godt liv. Så hvis mor og far halter, må vi få det fikset”

Jeg forsøger at støtte forældrene lige der, hvor de hver især har brug for det. Altså at få sat gang i nogle tanker og i nogle handlinger, så den her ubalance, der er hos dem, kommer i balance. Men det er jo nye vaner, der skal indarbejdes, og det tager tid at få en ny vane ind under huden.

Jeg går ind til en familie med ydmyghed, selvom jeg også har en faglig viden. Man skal bare være lyttende, og man skal høre. Det er rigtig meget på deres præmisser. Jeg har et udklip til at hænge med Kirkegaard, der er meget aktuelt:

 “At man, naar det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og begynde der. Dette er Hemmeligheden i al Hjælpekunst.”

Så ganske kort sagt; du bliver nødt til at starte, hvor vedkommende er. Man skal virkelig fornemme, hvor har man de her mennesker. Og hvis noget fylder og er vigtigt for dem, så skal man ikke tænke “Arh, come on”. Det er jo kun dér, hvor de kan mærke, at de selv rykker sig, at det dur – så de punkter bliver man nødt til at finde.

Jeg bruger også mig selv i rollen, for jeg tager jo udgangspunkt i mig selv. Indimellem kaster jeg også mig selv under bussen gennem eksempler, der viser, at de ikke er alene om at opleve udfordringerne. “Been there, done that”. Du er ikke alene med at gøre sådan der – jeg og mange andre har også været der.

Hvorfor er du frivillig i Folkekirkens Familiestøtte?
Jeg synes jo, at alle har ret til at have det godt. Og at alle børn har ret til et godt liv. Så hvis mor og far halter, må vi få det fikset. Nogle har nogle særlige betingelser for ikke at kunne få det godt, men hvert fald så godt, som man nu kan få det. Hvis jeg kan hjælpe nogen til at synes, at “nu har vi det fint igen” – det kan jeg godt lide.

Jeg har gennem mit arbejde haft fokus på børn, men som forældreven er det ikke direkte børnene, jeg arbejder med – her er det forældrene. Det giver mig noget at være med til at redde noget, inden det kommer derud, hvor der skal professionelle indover. Og så giver det også mig en energi at kunne hjælpe nogen til at få overskuddet igen.

Hvad får du ud af at være frivillig hos Folkekirkens Familiestøtte?
Jeg er virkelig, virkelig blevet berørt af, hvor åbne forældrene har været. Det, synes jeg, er vildt. De har virkelig stået og krænget noget af sit inderste ud, hvor de bare ikke føler, de er en skid værd, til mig. Altså jeg kommer bare lige fra nabolaget, som en total fremmed. Altså selvfølgelig ikke helt fremmed, da vi når dertil, men de kender ikke noget om mig som sådan. Og alligevel så lukker de op og siger “Jeg dur ikke til det her. Jeg kan slet ikke overskue det.” Der tænker jeg bare “Wauw”. Det blev jeg meget, meget rørt over, at de kunne føle sig trygge i at gøre det.

Hvad er din bedste oplevelse som frivillig?
Det bedste er jo at se, når de selv begynder at gøre det, som vi nu er der for. Når de prøver noget nyt af og lykkes med det. Jeg fornemmer jo, når der kommer mere overskud hos dem; når de tager over, og jeg langsomt bliver overflødig. Altså, det er jo det fedeste. Så er mission completed, når man ikke behøver at skulle derud mere.

Og så er det jo bare nogle fantastiske mennesker, man møder. Dét er det.

Du kan også blive frivillig hos Folkekirkens Familiestøtte. Tag fat i din lokale koordinator, som du finder her og hør mere om, hvad det kræver, at blive en af vores frivillige superhelte