fbpx

PREP – Plej jeres parforhold, Mariagerfjord

Line Neve Christensen og Dorte Slot Poulsen, certificerede undervisere i PREP (praktiske redskaber i et engageret parforhold) vil lede jer trygt igennem dette forløb, som sætter fokus på trivslen i parforholdet.

Forløbet er en vekselvirkning mellem oplæg fra underviserne og private samtaler mellem dig og din partner (der deles ikke personlige forhold med de øvrige kursusdeltagere). I får viden om, hvad der kan medvirke til et stærkt parforhold. I lærer bl.a. samtaleteknikker, så det bliver nemmere at tale sammen på en måde, hvor og forstå hinandens (og egne) tanker og følelser – både i hverdagen, og når det er svært. Endvidere får I værktøjer til, hvordan I kan håndtere konflikter. I får således muligheden for at forstærke det, I er gode til, og blive bedre til at håndtere det, som måske er svært. 

Parkursus (PREP) er et undervisningstilbud – og skal ikke forveksles med parterapi. Kurset er et fast program, der stammer fra University of Denver i USA. PREP er udviklet af psykologiprofessor Howard Markman og kollegaer på det amerikanske universitet på basis af mere end 30 års forskning i, hvad der hæmmer og fremmer et parforhold, hvor begge parter trives. Center for Familieudvikling hentede kurserne til Danmark i 2004 og er formelt ansvarlig for at opdatere og tilpasse kursets indhold til danske forhold og uddanne alle PREP-kursusledere her i landet.

Vi byder på kaffe, te, vand, frugt og lidt sødt i løbet af dagen. Frokost medbringer I selv eller køber i nærområdet. Der er afsat en time til frokosten.

Nærmeste parkering er kirkens parkeringsplads, som ligger over for Menighedscentret. 

Hvis I har spørgsmål eller bare gerne vil høre mere, så kontakt os: 

Koordinator Line Neve Christensen, tlf.: 24761791, mail: lnc@km.dk

Koordinator Dorte Slot Poulsen, tlf.: 40139107, mail: dspo@km.dk

Menu