PRESSEMEDDELELSE: Frivillige støtter forældre i at styrke familiers trivsel 

I slutningen af februar 2025 kom Trivselskommissionens rapport med 35 anbefalinger til, hvordan vi på tværs af skole- fritids- og hjemmeliv, kan fremme børn og unges trivsel. Rapporten peger bl.a. på forældrenes rolle som en af de vigtigste faktorer for børns trivsel. Men hvordan omsættes anbefalingerne til konkrete initiativer, der styrker børns trivsel i virkeligheden? 

Igennem de sidste ti år har Folkekirkens Familiestøtte hjulpet forældre med at styrke familiers trivsel ved at tilbyde frivillige forældrevenner til familier, der ønsker sparring og støtte til at skabe de forandringer, de ønsker sig. Et tilbud der er stor efterspørgsel på, men der mangler frivillige i Folkekirkens Familiestøtte i Aalborg.

Læs hele pressemeddelelsen her

Mød en frivillig Forældreven

Navn, alder, titel: Dorthe Hansen, 52, Forældreven i Syddjurs. Har været Forældreven i tre forløb, og skal snart i gang med sit fjerde.

Hvad er din opgave som Forældreven?
Min opgave er jo egentlig at støtte velfungerende familier, som er kommet i ubalance. Dem, jeg har mødt, er mennesker, der har haft fuldstændig styr på tingene, men så er der sket et eller andet, der har gjort, at de er kommet i ubalance.

“Alle børn har ret til et godt liv. Så hvis mor og far halter, må vi få det fikset”

Jeg forsøger at støtte forældrene lige der, hvor de hver især har brug for det. Altså at få sat gang i nogle tanker og i nogle handlinger, så den her ubalance, der er hos dem, kommer i balance. Men det er jo nye vaner, der skal indarbejdes, og det tager tid at få en ny vane ind under huden.

Jeg går ind til en familie med ydmyghed, selvom jeg også har en faglig viden. Man skal bare være lyttende, og man skal høre. Det er rigtig meget på deres præmisser. Jeg har et udklip til at hænge med Kirkegaard, der er meget aktuelt:

 “At man, naar det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og begynde der. Dette er Hemmeligheden i al Hjælpekunst.”

Så ganske kort sagt; du bliver nødt til at starte, hvor vedkommende er. Man skal virkelig fornemme, hvor har man de her mennesker. Og hvis noget fylder og er vigtigt for dem, så skal man ikke tænke “Arh, come on”. Det er jo kun dér, hvor de kan mærke, at de selv rykker sig, at det dur – så de punkter bliver man nødt til at finde.

Jeg bruger også mig selv i rollen, for jeg tager jo udgangspunkt i mig selv. Indimellem kaster jeg også mig selv under bussen gennem eksempler, der viser, at de ikke er alene om at opleve udfordringerne. “Been there, done that”. Du er ikke alene med at gøre sådan der – jeg og mange andre har også været der.

Hvorfor er du frivillig i Folkekirkens Familiestøtte?
Jeg synes jo, at alle har ret til at have det godt. Og at alle børn har ret til et godt liv. Så hvis mor og far halter, må vi få det fikset. Nogle har nogle særlige betingelser for ikke at kunne få det godt, men hvert fald så godt, som man nu kan få det. Hvis jeg kan hjælpe nogen til at synes, at “nu har vi det fint igen” – det kan jeg godt lide.

Jeg har gennem mit arbejde haft fokus på børn, men som forældreven er det ikke direkte børnene, jeg arbejder med – her er det forældrene. Det giver mig noget at være med til at redde noget, inden det kommer derud, hvor der skal professionelle indover. Og så giver det også mig en energi at kunne hjælpe nogen til at få overskuddet igen.

Hvad får du ud af at være frivillig hos Folkekirkens Familiestøtte?
Jeg er virkelig, virkelig blevet berørt af, hvor åbne forældrene har været. Det, synes jeg, er vildt. De har virkelig stået og krænget noget af sit inderste ud, hvor de bare ikke føler, de er en skid værd, til mig. Altså jeg kommer bare lige fra nabolaget, som en total fremmed. Altså selvfølgelig ikke helt fremmed, da vi når dertil, men de kender ikke noget om mig som sådan. Og alligevel så lukker de op og siger “Jeg dur ikke til det her. Jeg kan slet ikke overskue det.” Der tænker jeg bare “Wauw”. Det blev jeg meget, meget rørt over, at de kunne føle sig trygge i at gøre det.

Hvad er din bedste oplevelse som frivillig?
Det bedste er jo at se, når de selv begynder at gøre det, som vi nu er der for. Når de prøver noget nyt af og lykkes med det. Jeg fornemmer jo, når der kommer mere overskud hos dem; når de tager over, og jeg langsomt bliver overflødig. Altså, det er jo det fedeste. Så er mission completed, når man ikke behøver at skulle derud mere.

Og så er det jo bare nogle fantastiske mennesker, man møder. Dét er det.

Du kan også blive frivillig hos Folkekirkens Familiestøtte. Tag fat i din lokale koordinator, som du finder her og hør mere om, hvad det kræver, at blive en af vores frivillige superhelte

Løsningshjulet

Folkekirkens Familiestøtte Syddjurs inviterer til foredrag med psykolog og parterapeut Frej Prahl

Har du husket at være nærværende overfor dit barn i dag? Har du husket at tælle til ti, styre dit temperament, trække vejret dybt ned i maven, så du ikke kommer til at hæve stemmen? Ønsker du nogle gange, du ikke havde læst den opdragelsesbog, som lige nu giver dig dårlig samvittighed? Så er du ikke alene. Mange forældre kæmper med at føle sig utilstrækkelige og ikke gode nok i relationen med deres børn.  

 Forældrenes glæde er noget af det vigtigste for børns trivsel. Men der er noget i tiden, som gør det vanskeligt for moderne forældre at trives. I dette foredrag vil psykolog Frej Prahl dykke ned i, hvad dette “noget” er. Med udgangspunkt i forskning, eksempler fra hverdagen og håndgribelige råd, forsøger Frej Prahl at vise, hvordan og hvorfor man aldrig bør stoppe med at være sig selv i relation til sine børn. Og hvorfor det er afgørende, at vi har et blik for, at forældre også skal trives i forældreskabet – for deres egen, men også for børnenes skyld.  

Tid: 30. November 2023 kl. 19.00-21.20 (inkl. Pause)
Sted: Teatersalen, Kulturhotellet, Hovedgaden 10, 8410 Rønde
Tilmelding: Gratis for forældre i Syddjurs. Billetter bookes her

Vi er så stolte over den positive omtale, som politiker Theresa Berg Andersen har gjort i Kristeligt Dagblad. Det gør os glade, at vores store arbejde bliver anerkendt og folk kan se, det virker, det vi gør.

Theresa svarede på spørgsmålet “Hvilken rolle bør folkekirken spille i samfundet?” Og her til svarede hun:

Jeg kan nævne Folkekirkens Familiestøtte som et eksempel. Der er nogle ting, hvor jeg har tænkt, at det ikke er folkekirkens opgave, men jeg har set kvaliteten af det, de leverer, og det har kæmpe betydning på nogle af de områder, hvor vores kommuner ikke har løst opgaven.

WAUW! Det er da en udtalelse, der vil noget – TAK!

Skulle I nu sidder og gerne vil have fingrene i én af vores frivillige, så kan I kontakte koordinatoren i jeres område her

Skulle I være så uheldige, at der ikke er en koordinator, der hvor du bor, så tag kontakt til dit lokale provsti eller menighedsråd, som kan tage kontakt til vores sekretariatet her

Vi glæder os til at møde dig!

Hvem er de frivillige hos Folkekirkens Familiestøtte, og hvorfor har de valgt at være frivillig her? Det kan du blive klogere på her, hvor vi præsenterer Månedens Forældreven. Som frivillig Forældreven arbejder man ud fra en konkret målsætning, som vi har sat sammen med familien, og vi sparrer løbende med både familie og den frivillige.

November måneds Forældreven er Ella Kjær på 65 år, som er på efterløn.  

Hvad er din opgave som frivillig? 
Min opgave som frivillig er at opfylde familiens behov. Koordinatoren har koordineret med familien, inden jeg kommer ind i billedet. Jeg er pt i en familie 3 timer hver uge og hjælper dem med deres hjemlige rammer. Familien manglede overskuddet til selv at gå i gang med den helt store oprydning, som de ønskede sig. Jeg har så hjulpet dem med at få styr på en masse ting. Vi har kørt meget til genbrug, smidt en del ud og fået sat mere struktur på hjemmet efter familiens ønske. Vi har også fået en masse gode snakke undervejs.     

Hvorfor er du frivillig i Folkekirkens Familiestøtte?
Jeg er gået på efterløn og synes, at jeg har tid og lyst til at bidrage med noget frivilligt arbejde. 

Jeg ser mig selv som god til at strukturere ting i hjemmet, hvilket jeg håber, familierne kan gøre brug af. Jeg vil generelt gerne gå til hånde i familier, så de får en nemmere hverdag.  

Det gør mig glad, når de stolte viser, at det fungerer med de nye rutiner, der er indført, næste gang jeg kommer.  

Hvad får du ud af at være frivillig hos Folkekirkens Familiestøtte?
Jeg håber, at familien får overskud i hverdagen, når vi sammen arbejder med at få skabt struktur i hjemmet og i tingene. Det er dejligt for mig at se den energi, det giver familien, når vi laver tingene sammen. Det gør mig glad, når de stolte viser, at det fungerer med de nye rutiner, der er indført, næste gang jeg kommer.  

Hvad er din bedste oplevelse som frivillig?
Min bedste oplevelse har været at se, at familien pludseligt er motiveret til at gå i gang med opgaverne, som de ellers var kørt fast i. Jeg får selv energi ved at se at hjemmets fysiske rammer bliver et dejligt sted at være. 

Du kan også blive Forældreven hos Folkekirkens Familiestøtte – læs mere her

PREP – et kommunikations kursus for par. En hjælp til at sætte fokus på parforholdet.  

Et PREP-kursus, er til par for at styrke og booste deres parforhold til gavn for de voksne og for hjemmeboende børn. Kurset tager udgangspunkt i kommunikationen mellem parret. 

Et tidligt fokus på konstruktiv dialog, kan være med til at par ikke ender i et brud/skilsmisse, som kan påvirke børnenes trivsel i en sårbar retning.  

PREP understøtter det fokus vi har i Folkekirkes Familiestøtte, vores diakonale arbejde, hvor udgangspunktet er at støtte og bakke op om forældrene til glæde og gavn for hele familien. 

I en travl hverdag kan det være svært at give kærligheden gode vækstbetingelser. Alligevel er det et grundlæggende ønske for de fleste at have gode parforhold og trygge familier. På PREP-kurset får I inspiration til at holde kærligheden ved lige.

Kurset er bygget op omkring Temaerne: 

• Kærlighed 
• Tryghed 
• Kommunikation 
• Kommunikationsudfordringer 
• Problemafklaring 
• Sex 
• Forsoning 
• Vejen videre. 

Kurset har fokus på hvad der hæmmer og fremmer et godt parforhold. I får konkrete redskaber til at kommunikere trygt sammen og får større forståelse for jer selv og hinandens tanker og følelser. 

PREP er et forebyggende og relations-udviklende kursus. Der er hverken tale om gruppe arbejde eller traditionel parterapi.  

På et PREP kursus arbejder man kun med sin partner, og man behøver ikke indvie andre i ens private forhold 

Tilbuddet er for par i alle aldre, og livsfaser, der ønsker at arbejde med deres parforhold. 

Du kan se her, hvor vi lige nu udbyder PREP-kursus

Rosendalhallen i Hobro dannede 4. oktober ramme om et familieforedrag for cirka 75 deltagere, der i løbet af aftenens arrangement blev klogere på håndtering af konflikter med børn. Bag arrangementet stod Folkekirkens Familiestøtte og menighedsrådene i Øls, Hørby og Døstrup. 

Stolene stod på rad og række i Rosendalhallen, da Folkekirkens Familiestøtte i samarbejde med menighedsrådene i Øls, Hørby og Døstrup 4. oktober afholdt inspirationsaften med foredragsholder Mette Christensen Jensen, der i mange år har beskæftiget sig med familier, børn og unge på forskellig vis. 

Cirka 75 deltagere, primært kvinder, men også enkelte mænd, deltog i arrangementet, der havde konflikter i familien som omdrejningspunktet.  

Koordinator hos Folkekirkens Familiestøtte i Mariagerfjord, Line Neve Christensen, fortæller om aftenen:
– Vi er rigtig glade for at se så mange forældre og fagpersoner til vores arrangement i aften. Formålet med vores arrangement er at give brugbar viden og inspiration videre til deltagerne. Konflikter er jo noget, der er relevant at blive klogere på i alle familier, og vi håber, at vores initiativ kan være med til at inspirere familier til at løse dagligdagens udfordringer og konflikter på en god måde. At dømme ud fra aftenens engagementet, tror jeg, det er lykkedes.  

Og Mette Christensen Jensen er den helt rigtige foredragsholder ifølge Line Neve Christensen:
– Hun formår at inspirere uden at gøre nogen forkerte. Det er en af de vigtigste grundtanker i Folkekirkens Familiestøtte, for familier er forskellige og gør altid det bedste, de kan. 

Fik masser af inspiration
En af deltagerne til foredraget er Tania Højer, der tog flere gode råd og nuancer med sig fra foredraget. 

– Som børneforældre leder man altid efter strategier til at håndtere børnene, når man kommer på dybt vand. Det er derfor dejligt at få nogle konkrete værktøjer.  

– Aftenen har givet mig en god forståelse for at kunne se en konflikt fra børnenes synspunkt, og det giver et overblik. Kæft, trit og retning er jo ikke vejen frem. Der skal naturligvis være rammer og sættes krav, men konflikthåndtering skal også være et samarbejde med respekt for barnet. Børns temperamenter er forskellige, og måden man skal håndtere det ene barn på, er ikke samme måde, som man skal håndtere et andet barn på, pointerer Tania Højer, der også gav stor ros til foredragsholderen Mette Christensen Jensen for at forklare om konflikthåndtering på en spændende og lærerig måde.  

Som børneforældre leder man altid efter strategier til at håndtere børnene, når man kommer på dybt vand. Det er derfor dejligt at få nogle konkrete værktøjer. 

Alle har konflikter
Ifølge Line Neve Christensen er familielivet udfordrende, og børns adfærd er langt fra altid nem at håndtere. Hun pointerer, at åbenhed om det er vigtigt. 

– Alle familier har konflikter, og det er egentlig ikke så farligt, hvis man håndterer dem godt, for så lærer man jo børnene at håndtere konflikter med andre godt. Det er en vigtig viden at tage med ind i sin egen familie, når familielivet slår knuder. Vi har ofte en tendens til at tro, at alle andre har styr på alt med børn og opdragelse, men sådan er det jo ikke.   

– De fleste har problemer i perioder, og børn er forskellige. Det vigtigste er, at familierne rækker ud efter hjælp, hvis de føler, de er kørt fast. Det er måske ikke de store ændringer, der skal til, men ofte er det svært selv at se nye løsninger, når tingene er gået i hårdknude. Vi vil gerne normalisere det at række ud efter hjælp, for vi kan alle køre fast i hverdagen og have brug for at se på familielivets små og store spørgsmål fra andre vinkler, forklarer Line Neve Christensen.   

Folkekirkens Familiestøtte er en uafhængig organisation støttet af Folkekirken, hvor familier i Mariagerfjord Kommune kan få hjælp til de hverdagsproblematikker, som alle slås med i mere eller mindre omfang. Hvis du gerne vil høre mere om Folkekirkens Familiestøtte og konflikthåndtering i familien, er du velkommen til at kontakte Line Neve Christensen på telefonnummer 2476 1791 eller mail lnc@km.dk

Øls, Hørby og Døstrup Menighedsråd var vært for et glas bobler og en let snack-anretning

Søvn er ofte et tema, hos især de familier med mindre børn, vi møder i Folkekirkens Familiestøtte. Her fortæller koordinator Line Neve Christensen om, hvordan vi greb et Forældrevens-forløb an til en familie med et mindre barn med søvnudfordringer

For nylig havde vi en familie med en pige på et år, som kun kunne sove i slyngevugge i stuen og samtidig vågnede ved den mindste lyd. Det tog også lang tid at putte hende, og hun havde flere opvågninger. Forældrene ønskede at få datteren til at sove i barnevogn i dagtimerne, og de havde prøvet mange forskellige ting, uden at det var lykkedes. Derfor valgte de nu at få hjælp af Folkekirkens Familiestøtte.

Sådan startede forløbet

Når vi bliver kontaktet af en familie, der gerne vil modtage vores støtte, tager jeg som koordinator altid ud og besøger familien til en indledende samtale. Her taler vi både om, hvad der går godt i familien, og hvad der bøvler. Vi taler også en masse om familiens værdier. På den baggrund beslutter vi os for, hvordan vi skal arbejde videre med familiens problematikker.

Når vi møder familier, har vi altid fokus på deres ønsker og værdier. Vi kan give nogle nye perspektiver og ideer til, hvordan de kan lykkes med deres ønsker, men vi lytter altid til forældrenes værdier først og fremmest. På den måde har forældrene sig selv med, og det kan børnene mærke.

Nogle gange ved familien selv på forhånd, hvad de gerne vil have hjælp til, og nogle gange ved de bare, at de ønsker en form for forandring, og så hjælper jeg dem med at finde den røde tråd.

I denne familie var det klart for forældrene, at de gerne ville have hjælp til datterens søvn. Ud fra vores samtale aftalte vi et mål om, at datteren skulle begynde at sove i barnevognen. Herefter holdt vi et matchmøde med den frivillige forældreven, som jeg tænkte, ville passe rigtig godt ind i familien.

Forældrevennens rolle og redskaber til familien

Forældrevennens rolle i familien er at hjælpe med at sætte handling på familiens ønsker. Forældrevennen kan også bidrage med nye perspektiver og ideer, altid med respekt for familien værdier og ønsker. Og nogle gange handler det om at arbejde med nogle konkrete redskaber.

I denne familie præsenterede vi bl.a. idéen om en handleplan for, hvordan forældrene ville reagere, når datteren blev ked af det. Den plan var forældrene selv med til at lægge, så den kunne tage udgangspunkt i deres værdier. Jeg kan huske, at forældrene sagde, at det, at de havde nogen at drøfte det med, gjorde dem sikre nok til at afprøve det, og den sikkerhed, tror jeg, datteren kunne mærke, for der gik ikke ret lang tid, før hun sov sin lur i barnevognen.

Vi præsenterede også en kuffert med neddroslende aktiviteter, som kunne bruges før sovetid. F.eks. sangbøger, en sansebold som kunne bruges til massage på ryggen mm. Kufferten kunne også være brugt til et lidt større børn – hvor man måske i stedet kunne bruge fortælleterninger eller tegnetavle som neddroslende aktivitet.

Hvordan foregår det?

Ofte oplever vi, at der ikke skal meget mere end et lyttende øre og nogle få indspark til, før forældrene selv begynder at skabe forandringerne. Det skete også med forældrene i denne familie. Det, at familien havde forældrevennen på sidelinjen, gjorde, at de pludselig fik mod til at afprøve nogle af de ting, vi havde snakket om.

Undervejs havde vi også fokus på forældrenes styrker. Det handler om at gøre mere af det, der rent faktisk virker, for det er der altid noget, der gør. Og det kan være godt for selvtilliden at få øje på de ting, når man føler, man er kørt godt og grundigt fast. Forældrene her var f.eks. gode til at se vigtigheden af rutiner for datteren, og det var med til at give hende en god rytme, da hun skulle flyttes ud i barnevognen.

Undervejs har jeg som koordinator også samtaler med familien og forældrevennen om, hvordan det går, så vi sikrer fremskridt og succesoplevelser. Målet er, at familien får fornyet ro og energi til selv at arbejde videre med søvnen.

Hvad er succeskriteriet?

Fordi børn gennemgår udvikling hele tiden, vil der med jævne mellemrum være søvnproblematikker omkring små børn i en familie. Der er mange ting, der kan påvirke søvnen – også for lidt større børn. Derfor er succeskriteriet heller ikke, når vi hjælper en familie med søvnproblematikker, at barnet efterfølgende skal være en ”super-sover”. Succeskriteriet er derimod, at forældrene føler sig afklarede og handlekraftige omkring deres værdier i forhold til den pågældende problematik, og at de har fået nogle redskaber med sig, som de kan bruge, når der næste gang bliver søvnproblemer.

Du kan bl.a. læse mere om søvn her

Synes du også det lyder spændende med en Forældreven, kan du kontakte den koordinator, der er i dit lokalområde her

Alenemor til en 10-årig og mange konflikter om putning tog pusten fra Lene. Derfor søgte hun hjælp hos Folkekirkens Familiestøtte. Med en god plan og løbende opbakning fra en forældreven fik Lene og hendes datter bedre aftner, mere overskud og en bedre relation

Lene, som er alene med sin datter, kontaktede Folkekirkens Familiestøtte, fordi hun gerne ville have hjælp til at tackle de konflikter, hun oplevede med sin 10-årige datter, når hun skulle i seng. Sammen med koordinatoren fik hun talt ind i problematikken, og det endte det med, at de aftalte at arbejde med at få Lenes datter til at sove i sin egen seng og falde i søvn selv. Indtil da havde datteren nemlig sovet hos Lene og haft brug for hende hele aftenen til at falde i søvn.

”Pointen var egentlig, at jeg gerne ville have en bedre nattesøvn og noget mig-tid om aftenen, så jeg ikke altid var så træt og gnaven. Aftenerne gik med at kæmpe med at få hende til at sove, så jeg fik ingen mig-tid, og hun fik for lidt søvn. Om natten fyldte hun i min seng, og ingen af os sov ordentligt.”

Ideen var, at ved at sætte fokus på putning og nattesøvn, ville konflikten omkring putning blive løst, og Lene kunne få mere overskud til at tackle andre konflikter. Målet var også, at hendes datter ville få mere overskud, hvis hun begyndte at sove tidligere og bedre.

En fast plan og medbestemmelse

Lene og den lokale koordinator aftalte et 12 ugers forløb med en forældreven med et mål om, at Lenes datter skulle begynde at sove i sin egen seng og lære at falde i søvn selv. De aftalte en metode, hvor omvæltningen skulle tages i faser.

”Da jeg først italesatte det over for min datter, var der råb og skrig, men vi fik gjort det overskueligt for hende ved at aftale, at hun skulle sove i sin egen seng to nætter om ugen og så måtte hun sove hos mig de andre nætter.”

Metoden med de to nætter havde Lene afprøvet med succes i en anden sammenhæng, hvor datteren skulle vende sig til selv at gå ind i sin klasse om morgenen. Det var lykkedes ved at benytte sig af samme metode, hvor hun først selv skulle gå ind to dage om ugen og så langsomt trappede op til resten af ugen. Derfor aftalte koordinatoren og Lene samme metode denne gang.

Derudover aftalte de, at datteren selv skulle forsøge at falde i søvn, og at Lene så skulle kigge ind til hende hvert 10. minut, indtil hun faldt i søvn.

Datteren fik også selv lov at få noget medbestemmelse i processen. Hun måtte selv vælge hvilke to nætter i ugen, hun ville sove i sin egen seng, og så fik hun lov at bestemme, at hun måtte høre musik, når hun faldt i søvn.

Fik mig til at tro på mig selv

Undervejs fik Lene støtte og opbakning fra sin frivillige forældreven, som besøgte Lene cirka hver anden uge til en snak om, hvordan det gik.

”Min forældreven fik mig til at tro på, at det jeg besluttede, var ok. Hun hjalp mig også til at finde en måde at gøre det på, så jeg ikke havde dårlig samvittighed over at smide min datter ud af soveværelset. F.eks. ved at lægge vægt på, at hun havde et hyggeligt værelse, og at vi ville komme til sove bedre begge to.”

De lagde også en plan for, hvordan Lene kunne håndtere det, når datteren stod op igen om aftenen, for Lene fandt hurtigt ud af, at det hele kørte op, hvis hun blev irriteret. Hun arbejdede derfor på at møde sin datter roligt og holde fast i sine grænser på en kærlig måde.

Det at have en forældreven på sidelinjen, der siger, at det er godt nok, det jeg gør, og at jeg skal blive ved og holde fast, er en stor støtte. Hun hjalp med gode råd, sparring og hep og hjalp med at finde løsninger til, at jeg kunne få de frirum, jeg havde brug for.

Større succes end forventet

Processen gik over al forventning. Allerede efter et par uger, valgte datteren selv at sove flere nætter i sin egen seng, og snart begyndte hun at sove der stort set hver nat.

Derudover har der været andre succeser, som Lene ikke havde turdet drømme om.

”Min datter har været til en overnatningsfødselsdag og blev og sov. Indtil da havde hun aldrig villet sove andre steder end hos mig og hos sine bedsteforældre. Så det var stort. Jeg lå og kiggede på min telefon det meste af natten, fordi jeg simpelthen ikke kunne tro det.”

Derudover har det også haft betydning for familiens morgener. Datteren er nemlig blevet meget nemmere at få op om morgenen og er blevet mere selvstændig.

”Jeg tror, at det er kommet af, at vi har kappet navlestrengen i at sove sammen i soveværelset. Nu er det en hyggestund for os begge to, når hun en gang imellem tilvælger at sove inde hos mig.”

Personligt kan Lene også mærke at der er sket noget med hende selv.

”Jeg er blevet mere selvstændig og mere tydelig i mine beslutninger. Jeg tror mere på mig selv og mine egne beslutninger, og at det, jeg siger, er det rigtige. Jeg har fået mere overskud til at være i konflikter, og nu forstår min datter, at det er mor, der bestemmer.”

Det er ikke en skam at bede om hjælp

Da Lene fik kontakt til Folkekirkens Familiestøtte vidste hun ikke at det var muligt at få hjælp til denne type udfordringer, men hun er glad for at hun tog imod hjælpen.

”Nogle gange er det nemmere at vende tingene med en udenforstående. Jeg har været glad for at have en til at bakke op, når det har været svært og give klap på skulderen, når det er gået godt.” fortæller Lene.

”Det er ikke en skam at bede om hjælp. Og jeg vil anbefale andre at tage et forløb med en forældreven, uanset hvad man kæmper med, fordi man får så meget godt ud af det. Det har gjort en stor forskel herhjemme. Vi har ikke længere så mange konflikter, og det giver os også en bedre relation. Det har været SÅ godt!

Har du også lyst til at vide mere om at få støtte af en forældreven, så læs her eller kontakt din lokale koordinator her

Lene har valgt at være anonym. Derfor er navnet i artiklen ikke hendes virkelige navn, og billedet er et modelfoto.