Måske kender du også konflikten, når du beder dit barn slukke ipaden, fordi den halve time, som I aftalte er gået? Eller når dit barn glæder sig til noget og bliver ved med at spørge, hvornår det er?

Når man ikke kan klokken, kan det være svært at forstå tid. Men hvis du vil hjælpe dit barn i disse situationer og ikke mindst mindske konflikter omkring det, kan du prøve at lave en tidsforbrugsklemme.

Se filmen herunder, hvor vores koordinator Helene forklarer hvordan I kan bruge tidsforbrug-klemmen.

Du er også altid velkomne til at kontakte en af vores lokale koordinatorer og blive vejledt til, hvordan I kan bruge døgnhjulet eller få sparring til andre udfordringer, I oplever i hverdagen.

Indlægget Hjælp dit barn til at forstå tid blev først udgivet på Folkekirkens Familiestøtte.

Skærmene er i den grad rykket ind i familierne og hvor det for kort tid siden var de større børn vi havde fokus på, er skærmbruget nu også rykket til familiens mindste. Det er der i udgangspunktet ikke noget galt i, men som forældre er det jer som skal vurdere, hvordan I synes at skærmene og de digitale medier skal bruges hjemme hos jer. Og jo før I får styr på jeres holdning til dette, jo bedre. Både fordi de digitale vaner kan være svære at bryde, når først de har fået lov at være der et stykke tid og fordi jo yngre dine børn er, jo nemmere er de at påvirke.

Reflekter over rammerne for skærmforbruget hjemme hos jer

Brug nedenstående spørgsmål til enten selv eller sammen med din partner eller større børn at reflektere over hvordan dit og din families brug af skærme ser ud og hvordan I ønsker det skal se ud i fremtiden.

• Ved dit barn, hvad du laver, når du sidder med din telefon, ipad og computer? Og synes du, at dit barn skal vide hvad du laver?
• Ved du, hvad dit barn laver, når han eller hun sidder med en skærm? Og vil du gerne vide det?
• Er der mediefrie zoner i jeres hjem? F.eks. spisebordet eller soveværelset? Og vil du gerne have mediefrie zoner? Kan du selv overholde mediefrie zoner?
• Er der regler for hvor længe man (både børn og voksne) må sidde med en skærm? Og vil du gerne have regler? Og hvilke?
• Vil du (og din evt. partner) gerne ændre den måde I bruger digitale medier og skærme på hjemme hos jer?
• Vil dine børn gerne ændre den måde I bruger digitale medier og skærme på hjemme hos jer?
• Er I enige om rammerne for skærmbruget hjemme hos jer? Hvis nej, hvordan kan I nærme jer hinanden? Og hvem bestemmer i sidste ende?

Held og lykke med spørgsmålene. Vi håber, de kan gøre jer klogere.

Vil I i stedet have hjælp til at være en digital familie på den måde, I ønsker, så tag fat i den lokale koordinator og hør mere om hvordan vi kan hjælpe jer.

Indlægget Hvordan vil I være digitale i jeres familie? blev først udgivet på Folkekirkens Familiestøtte.

Børn og unge i dag er det, vi voksne ynder at kalde digitalt indfødte. Men selvom børnene har helt styr på at dele, like og uploade, så har de brug for deres forældres guidning, så de undgår at komme ud i noget, som er ubehageligt, eller hvor enten de selv eller andre føler sig mobbet eller udleveret.

Jonas Ravn, projektleder hos Center for Digital Pædagogik, der også holder oplæg for børn og unge om sociale medier og digital dannelse fortæller, at digital mobning er blevet en udfordring på de danske skoler på højde med mobning i skolegården. Men internettet, og især sociale medier som Facebook og Instagram, er også stedet, hvor børn og unge plejer og udvider deres sociale fællesskaber.

”Sociale medier har en kæmpestor betydning for unge i dag, for det er måden, man fastholder kontakten til alle de mennesker, man mødt i sit liv”, siger Jonas Ravn.

Ekspertens gode råd til forældre

Vi har bedt Jonas Ravn komme med nogle bud på, hvad vi forældre kan gøre, for at hjælpe vores børn til at lære god opførsel på nettet.

1. Vis interesse og giv anerkendelse. Børnenes digitale liv er en del af deres liv, som kræver opmærksomhed og anerkendelse på lige fod med, at vi som forældre også viser interesse for f.eks. guitartimer, fodboldtræning og spejder. Vis interesse så tidligt som overhovedet muligt og fasthold interessen op gennem opvæksten. Jonas Ravn uddyber dette: ”Vi kan se, også på vores skolebesøg, at børn er mere tilbøjelige til at gå til forældrene, hvis forældrene har vist interesse for det, der sker online.
2. Lav regler, og hvis de ikke virker så lav dem om. Forældre kan være bange for at virke gammeldags og mindre forstående, hvis de begynder at lave regler. Det er dog en af de helt store misforståelser, når det kommer til børn og sociale medier.
3. Skærmtid er ikke bare skærmtid. Ifølge Jonas Ravn kommer mange forældre udelukkende til at fokusere på, hvor længe barnet har siddet foran skærmen i stedet for at kigge på, hvad barnet egentlig laver. Han anbefaler, at man som forældre kigger mere på, hvad de laver på skærmen i stedet for bare at sige: ”Du sidder for meget foran skærmen, det er ikke godt for dig”.
4. Din guldklump kan også mobbe. Jonas Ravn møder ofte forældre, der ikke tror på, at deres barn kan være en del at problemet. ”Helt almindelige, søde, dejlige velopdragne børn kommer nemt galt afsted på nettet, og det er helt almindeligt. Sådan har det altid været, børn og unge tester sig selv, men med de sociale medier har de unge måske fået muligheden for at prøve sig af på andre måder.”
5. Vær en god rollemodel. Hvis du gerne vil lære dit barn om etik på sociale medier, handler det om at være en god rollemodel. For eksempel når man lærer sit barn, at man selvfølgeligt spørger om lov, før man deler billeder af andre. ”Hvis man selv spørger om lov, inden man deler billeder af sine egne børn på sociale medier, lærer man barnet, at det er noget, man spørger om lov til, når han i teenageårene lander i en gruppe og får lyst til at dele noget af nogen,” siger Jonas Ravn.

Vil du have hjælp til at finde gode skærmvaner hjemme hos jer og hjælpe dine børn endnu mere til god opførsel online, kan du f.eks. deltage i kursusforløbet Sunde skærmvaner i familien. Du kan også kontakte din lokale koordinator og få individuel vejledning.

Indlægget Hjælp dit barn til god opførsel online. 5 gode råd blev først udgivet på Folkekirkens Familiestøtte.

Se reportagen her

Indlægget TV2 Nord: Reportage fra vores forløb om skærmvaner og debat blev først udgivet på Folkekirkens Familiestøtte.

Hjemme hos Gitte og Jens Vigh har de altid været bevidste om, hvordan familien bruger telefoner og tablets. Der er skærmpause, når de kan mærke, at nu fylder det for meget hos børnene. Der er enkelte regler. Og der er, hvad familien kalder almindelig pli og god opdragelse som f.eks. ingen telefoner ved bordet. Det er simpelthen nødvendigt, når man er fire børn, to voksne, og en familie, der gerne vil være nærværende over for hinanden.

Men sommetider er det alligevel svært at finde den rigtige balance. Derfor har Gitte og Jens valgt at deltage i forløbet ”Sunde skærmvaner i familien” hos Folkekirkens Familiestøtte.

Vi ville gerne have nogle fif til, hvad der er normalt og ikke normalt, og hvordan man tackler det

“Vi ville gerne have nogle fif til, hvad der er normalt og ikke normalt, og hvordan man tackler det,” siger Jens. Og der er nok at tackle med en 8-årig, der gerne vil spille, og en 5-årig, der kopierer alt, hvad de store piger gør.

“Og så to piger på 10 og 11 år, som nærmest ikke kan gå på toilettet uden at kigge ned i deres iPad imens,” griner Jens.

Nye tanker og gode snakke
Parret har været afsted til de første to af fire aftener på forløbet, og det har allerede sat gang i mange tanker. De har bl.a. arbejdet med, hvad de gerne vil opnå ved at se på værdier, ønsker og handlinger. For dem er det f.eks. værdien høflighed, der kommer til udtryk i et ønske om, at man ikke går med sin mobil fremme, når man siger goddag til nogen, og en handling, der er, at de voksne skal vise vejen.

Det har givet nogle gode snakke, fordi Gitte og Jens på nogle områder har haft forskellige ønsker og prioriteret forskellige ting højt. Så de har talt om og arbejdet med alt fra mere hygge og nærvær, mindre skærmtid, flere brætspil og familiegåture, ærlighed omkring de voksnes skærmforbrug, hjælpsomhed og pligtopfyldelse. På forløbet er der også dukket tanker op, de ikke havde forestillet sig.

“Vi er begge blevet bevidste om, at vi er nødt til at respektere, at vores børn er børn i det 21. århundrede. Og at det er en anden måde at være børn på, end da Gitte spillede rundbold med vennerne på vejen, og jeg byggede huler på landet,” siger Jens, der med egne ord har det lidt stramt med youtubere, men nu har bestemt, at de store piger skal have lov til at vise ham, hvad det er, de går så meget op i.

Fif, opgaver og spil med børnene
Forløbet har også givet meget lavpraktiske fif i form af guides til, hvordan man får styr på børnenes – og sine egne – privatindstillinger på sociale medier, så man er bedst beskyttet.

Gitte og Jens har også set på deres eget skærmforbrug og deres funktion som rollemodel.

“Den første gang fik vi til opgave at holde øje med vores eget skærmforbrug. Det er nemt at revse børnene, men det nytter jo ikke noget, hvis vi også selv sidder med telefonen,” siger Gitte.

Det er nemt at revse børnene, men det nytter jo ikke noget, hvis vi også selv sidder med telefonen

Og så har de fået redskaber med hjem, så de kan få nogle gode snakke med børnene. De har fået et brætspil, som de glæder sig til at prøve, og et andet lille spil, hvor en rose, en sten og en legoklods åbner op for en snak om bl.a. gode og dårlige oplevelser på nettet. Og de store piger var helt med på legen.

“Med simple redskaber som en sten og en legoklods kan man faktisk låse sit teenagebarn op og få en masse at viden,” fortæller Jens.

Parret har også brugt det på familiens to yngste børn. Her handlede det bare om, hvad der havde været godt og skidt i weekenden. Det gav også mange gode snakke og overvejelser hos både børn og voksne.

“Det har været godt at få nogle fif til, hvordan man kommer ind på, hvad børnene egentlig laver på nettet. En ting er, at de har en iPad i hånden, men det handler jo også om, hvad de kigger på,” siger Gitte, der forleden blev helt stolt, da hun opdagede, at hendes datter også brugte iPaden til at få fif til, hvordan man laver gangestykker, fordi det drillede.

“Det har været en øjenåbner at se det fra børnenes side af,” siger Jens

Det er ikke kun hjemme hos os, vi døjer med det her
Gitte hørte om Folkekirkens Familiestøtte på et forældremøde i børnehaven, og syntes, at flere af tilbuddene lød spændende og relevante, og Jens var straks med på ideen. De blev enige om at starte med forløbet om skærmvaner, men tænker, at de senere også tager imod nogle af de andre tilbud.

“Det er fedt, at det er igennem en tredjepart som folkekirken i stedet for noget kommunalt. Der er ikke nogen, der kommer og dunker én i hovedet bagefter. Her har vi selv taget initiativ til at gøre noget ved det,” siger Jens, der også er glad for at høre erfaringerne fra de andre deltagere på holdet.

Der er ikke nogen, der kommer og dunker én i hovedet bagefter. Her har vi selv taget initiativ til at gøre noget ved det

“Vi er jo i samme båd alle sammen. Det er ikke kun vores lille hus, der døjer med det her,” siger han.

Der er 10 deltagere på forløbet, og de bruger bl.a. hinanden ved at gå rundt og stille spørgsmål som f.eks. ”Hvor mange skærme har I derhjemme? Lægger du billeder af dine børn på sociale medier? Hvor meget skærmtid har du? Og hvordan løser I konflikter om sociale medier?”

Man kan ikke undgå at rykke sig
Gitte og Jens er begge glade for, at de har valgt at investere tid i at få endnu bedre styr på familiens skærmvaner.

“Vi kan ikke komme udenom, at skærmforbrug fylder mere og mere. Også hos os voksne. Og på nogle punkter har det taget overhånd,” siger Gitte.

“Jeg synes egentlig, de er gode til at slukke,” siger Jens, men Gitte tilføjer:

“Ja, men hvis vi ikke siger det til dem, så sidder de der hele dagen. Hvis ikke vi som forældre siger, at nu skal de lave noget andet, så laver de ikke andet. Og det ville jeg ønske var anderledes.”

“Vi kender det jo også fra os selv. Jeg kan da også blive ved med at scrolle Facebook, hvis der ikke er noget godt i fjernsynet, eller hvis vi ikke lige har noget vigtigt at snakke om. For Facebook er jo uendeligt. Og så griber man automatisk efter telefonen, når der er to minutters pause,” siger Jens, der i perioder har haft slettet Facebook fra sin telefon for at undgå automatreaktionen.

“Det er skræmmende. Så føles det som om, jeg mangler noget, og den følelse af afhængighed er ikke rar,” siger han.

Både Gitte og Jens er glade for, at forløbet løber over fire gange med ca. en måneds mellemrum, for det giver både tid til at fordybe sig og få nogle af de nye ideer og vaner ind i hverdagen.

Hvis et kursus kun er en enkelt aften, så synes jeg ikke, man når at fordybe sig

“Hvis et kursus kun er en enkelt aften, så synes jeg ikke, man når at fordybe sig. Her får vi både opgaver, vi laver dernede, og nogle vi laver herhjemme, så man kan ikke undgå at rykke sig,” fortæller Gitte, der allerede kan mærke, at der er sket noget hjemme i familien.

Læs mere om forløbet “Sunde skærmvaner i familien” og find oversigten over alle forløb.

Indlægget Hos familien Vigh skal der både være plads til skærmtid og familietid blev først udgivet på Folkekirkens Familiestøtte.