fbpx

Henvisning af forældre – sundhedspersonale

Hvad kan vi hjælpe med

Vi tilbyder forældre personlig sparring til lige netop den udfordring, der fylder i den enkelte familie via vores forældrevenner.

Forældre kan bruge os, hvis de oplever en frustration over noget i familien, der ikke fungerer, eller hvis deres børn ikke trives optimalt, men forældrene ikke kan se, hvad de skal gøre ved det.

Det er en forebyggende indsats, hvor vi kan støtte, før problemerne vokser sig store. Hvis familier får eller burde få hjælp af kommunen, er de ikke en del af den målgruppe, vi kan hjælpe.

Familier, vi kan hjælpe

  • Forældre, der er usikre på deres rolle som forælder
  • Forældre, der har et stort behov for at tale med jer om ting, der egentlig ikke hører til hos jer
  • Forældre, der har det svært efter en skilsmisse
  • Forældre, der har svært ved at tale med deres barn
  • Forældre, der har svært ved at få struktur på familiens hverdag (for sent i seng, får ikke lavet lektier, glemmer tilmeldinger osv.)
  • Og mange, mange flere

Det kan du gøre

  • Du kan fortælle om Folkekirkens Familiestøtte via plakater, flyers og foldere
  • Du kan fortælle forældre om vores tilbud og give dem en folder
  • Du kan hjælpe forældre med at tage kontakt til os
  • Du kan invitere os til arrangementer for forældre, hvor vi kan fortælle om vores tilbud

Læs mere om vores tilbud til forældre

Vi har desværre ikke mulighed for at tilbyde støtte til familier, som har så store udfordringer, at det er kommunens opgave at tilbyde støtte.

Menu